– For retten er det et centralt spørgsmål, om det er et røveri eller ej. Her er det anklagemyndighedens opfattelse, at der har været tale om et røveri, sagde anklageren.
– Et andet centralt spørgsmål er, om alle de tiltalte kan anses for at have været medvirkende til et røveri, fortsatte han.
– Man kan straffes for medvirken, hvis man med sin blotte tilstedeværelse har været med til at muliggøre, at et røveri kan finde sted. Afgørende er også, om der har været vold eller forelagt trusler om vold.
Netop spørgsmålet om hvad "medvirken" kræver ser ud til at blive centralt. Flere af de seks forsvarere bragte det op på førstedagen.