Brandvæsnet får særfremstillet maskine

Brandvæsnet får særfremstillet maskine
Det er en minilæsser af denne model, Bornholms Brandvæsen har anskaffet med en specialfremstillet sandsækkefylder. Foto: Kramer
NOTITS | 21. JAN 2025 • 12:00
NOTITS
21. JAN 2025 • 12:00

En ny og avanceret minilæsser med en specialfremstillet sandsækkefylder er netop ankommet til Bornholms Brandvæsen, og det skaber stor begejstring på stationen.


– Sandsækkefylderen gør det hurtigt og sikkert at fylde sandsække, som er essentielle i vores indsats mod oversvømmelser. Dette nye værktøj forbedrer ikke kun vores effektivitet, men også arbejdsmiljøet for dem, der står med opgaven, skriver Bornholms Brandvæsen i et opslag, der er delt på Facebook.

Her skriver de også, at minilæsseren kan bruges til at transportere sandsække og udstyr direkte til skadestedet, og det frigiver kræfter til de opgaver, der kræver brandfolkenes fulde fokus og energi.

Desuden vil minilæsseren blive udstyret med en overfaldsgreb, der eksempelvis kan bruges til at trække et brændende køretøj ud fra garageporte, smalle stræder eller lignende.

– Vi ser frem til at bruge dette nye udstyr til at hjælpe Bornholm, når behovet opstår – endnu et skridt mod en sikrere og mere effektiv indsats for øens borgere, står der i opslaget, som er underskrevet Bornholms Brandvæsen.



FÅ ABONNEMENT