Borger bestilte en betjent

NOTITS | 30. MAR 2023 • 09:23
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS
30. MAR 2023 • 09:23

Onsdag modtog Bornholms Politi to henvendelser om, at der var spildt olie på kørebanen omkring Hedegårdsvej i Aakirkeby og Nordre Ringvej i Rønne. Brandvæsnets indsatsleder konstaterede, at der var tale om en mindre mængde dieselolie, som ville fordampe af sig selv.

Det var ikke muligt at finde det køretøj, der lækkede olie. Derfor hører politiet gerne fra borgere, der kan have kendskab til det, fremgår det af døgnrapporten.

Via funktionen Bestil en betjent på politi.dk havde en borger ønsket en hastighedskontrol på Splitgårdsvej i Klemensker. Målevognen stod på strækningen i to timer onsdag formiddag, og tre bilister blev målt til at køre over de tilladte 50 kilometer i timen. Den højeste måling var på 68 kilometer i timen.