Politiets målebil var tirsdag i aktion to steder i Rønne.
Først holdt den i Søndergade, hvor en enkelt bil blev målt til at køre 53 kilometer i timen, hvor man må køre 40 kilometer i timen. Bagefter målte politiet på Torneværksvej, hvor 10 biler kørte hurtigere end de tilladte 40 kilometer i timen. Den højeste hastighed blev målt til 54 kilometer i timen.