Om fire år skal han kunne vise bedre vilkår og klare resultater for Bornholms børn og unge. Han skal også kunne vise, at Bornholm nu fire år forsinket er kommet klart op i gear med at skaffe ny arbejdskraft og blive nogle flere til at løfte på Bornholm. For nogle vil det desuden vægte, om han har kunnet fjerne det åg af frygtsomhed, som mange af kommunens ansatte kun tør hviske om i dag.
I valgkampen havde han det nemt. Hans og Konservatives løfter var mange og dyre. Det var småt med forklaringer på, hvordan pengene skal skaffes til det hele. Der var meget om hvem, der skulle have, men mindre om hvem der skulle afgive.
Det meste af det hele gik helt under mediernes radar, fordi der stod Thomas Thors, Morten Riis og Søren Schow på den radar.
Også derfor fik Jacob Trøst og Konservative let spil til at ville give om ikke alt til alle, så i hvert fald rigtig meget til mange. Og Trøst fik lang snor til på lange stræk at være alt for alle – rent psykologisk at være lige nøjagtigt den, som hver enkelt vælger ønsker og drømmer om, at han er. På et tidspunkt, hvor mange ville have forandring, men hvor alle måske ikke ville samme slags forandring.
Kan han forløse mange af de drømme, kan han sagtens sidde længe. Og bliver han det håb om noget nyt og anderledes, som mange vælgere læste ind i ham, kan han få et kanonvalg om fire år, præcis som Winni Grosbøll fik for otte år siden. I så fald er der indtil flere andre partier, der ikke har set de sidste trængsler endnu.
Mellem nu og den tid ligger fire års benhårdt arbejde. Hvem Jacob Trøst virkelig er vil træde frem – og desto mere når pengene bliver knappe og vennerne måske også færre end i dag.