Venezuela anmoder om frigivelse af migranter i El Salvador

Fængslede migranter i El Salvador har "ikke begået forbrydelser i vores land", siger venezuelansk advokat.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Advokaten Jaime Ortega har nærmere bestemt bedt om en såkaldt habeas corpus. Det er en juridisk procedure, der sikrer, at en tilbageholdt person skal for en dommer, før vedkommende kan tvinges til at forblive fængslet.

- De har ikke begået nogen forbrydelser i vores land, lyder det fra Ortega ifølge AFP.

Den 16. marts blev de 238 venezuelanske migranter fløjet fra USA til kæmpefængslet Centro de Confinamiento del Terrorismo (CECOT), som har plads til 40.000 indsatte, i El Salvador.

Fængslet er ifølge AFP berygtet for sin brutalitet.

Hundredvis af demonstranter i El Salvadors hovedstad, San Salvador, har krævet venezuelanernes løsladelse.

Ortega oplyser, at han er hyret af den venezuelanske regering og en sammenslutning af pårørende til tilbageholdte venezuelanere.

Han tilføjer, at han har modtaget en fuldmagt fra familierne til 30 af fangerne, men at han vil arbejde for at få hele gruppen løsladt.

USA's præsident Donald Trumps administration anvendte en 227 år gammel lov for at gennemføre udvisningerne. Den hedder Alien Enemies Act og er historisk blevet brugt i krigstid.

De blev deporteret uden retsmøde, da Trump hævdede, at migranter var medlemmer af den voldelige Tren de Aragua-bande, hvilket deres familier og advokater nægter.

Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, mener, at landsmændene er blevet "kidnappet".

En uge efter at deporteringen skete, "har hverken USA's regering eller Nayib Bukele offentliggjort en liste over, hvem de har kidnappet i El Salvador", lyder det ifølge AFP fra Maduro.

Nayib Bukele er præsident i El Salvador. Han bliver i hjemlandet rost for sin indsats mod vold og kriminalitet. CECOT er blevet bygget for blandt andet at huse personer mistænkt for bandekriminalitet.

En ny højesteret, der er venligt stemt over for Bukele, godkendte i 2021, at Bukele kunne stille op til genvalg, på trods af at der i forfatningen står, at en præsident kun må vælges til en enkelt periode. Han vandt præsidentvalget sidste år.

Det gjorde, at de fem medlemmer af højesteretten i 2021 blev registreret på USA's liste over "udemokratiske og korrupte aktører".

Det er uklart, om de fortsat er registreret på denne liste, efter at Donald Trump blev indsat som præsident den 20. januar i år.

/ritzau/