Ursula von der Leyen opnår ikke kønsbalance i EU-Kommissionen

Der er stadig "meget at gøre", siger kommissionsformand om kønsbalance i EU-Kommissionen.

Det svarer til omkring 40 procent, siger kommissionsformanden selv ved en præsentation tirsdag.

Dermed opnår von der Leyen som ventet ikke kønsbalance i sin anden EU-Kommission.

Til gengæld vil fire ud af de seks såkaldte executive vice presidents - de ledende næstformænd - være kvinder, siger von der Leyen.

- Da vi begyndte processen, havde EU-landene indstillet så få kvinder, at EU-Kommissionen ville bestå af 22 procent kvinder og 78 procent mænd.

- Det var helt uacceptabelt, så jeg arbejdede med EU-landene for at få flere kvindelige kandidater. Det lykkedes at nå 40 procent. Men der er stadig meget at gøre, siger von der Leyen.

Kandidaterne skal igennem høringer i de relevante udvalg i EU-Parlamentet, inden de kan godkendes.

Normalt vender udvalgene tommelen ned til enkelte kandidater, og de pågældende medlemslandes regeringer stiller så med en ny kandidat, som skal igennem høringer.

Her kan der "ryge en mand i svinget", som måske bliver erstattet af en kvinde, siger direktøren i Tænketanken Europa, Lykke Friis.

- Stilkarakteren har ikke været imponerende, men von der Leyen har formået at få flere kvindelige kandidater ind. Og så har hun frontforskudt ved at give de kvinder, der kom i sidste øjeblik, nogle tungere poster, siger Lykke Friis.

Hun kalder det eksempelvis "helt ekstremt", at den i EU-sammenhæng ukendte slovenske kandidat, Marta Kos, har fået ansvaret for udvidelsen af EU herunder forsøget på at gøre Ukraine klar til at blive del af unionen.

Mens langt de fleste kandidater har minister- og nogle endda premierministererfaring, så har Marta Kos en baggrund som diplomat og har blandt andet været ambassadør for Slovenien.

- De lande, hvor det i sidste øjeblik lykkedes at finde en kvinde, har virkelig fået en findeløn, siger Lykke Friis.

Den endelige opstilling er dog først på plads, når EU-Kommissionen er blevet godkendt ved en samlet afstemning i EU-Parlamentet.

Von der Leyen havde selv sat fokus på kønsdagsordenen i løbet af processen med at finde kommissærerne ved at bede medlemslandene om at give både et mandligt og kvindeligt bud på en kandidat.

Men det lod lande i vidt omfang være med at leve op til, har flere medier beskrevet.

- Jeg har igennem hele mit politiske liv kæmpet for, at kvinder har adgang til højtstående poster, hvor der bliver truffet beslutninger, har von der Leyen ifølge nyhedsbureauet AP tidligere udtalt.

- Min oplevelse er, at hvis man ikke beder om det, så får man det ikke. Det kommer ikke naturligt.

/ritzau/