Iran har henrettet over 800 mennesker i år

Mange henrettelser tyder på, at dødsstraf bruges som redskab til statslig intimidering, siger FN-talskvinde.

Alene i juli henrettede iranske myndigheder 110 personer, siger talskvinde Ravina Shamdasani.

- Det er over dobbelt så mange, som blev henrettet i juli sidste år, og det kommer efter en stor stigning i henrettelser i første halvdel af 2025, siger hun.

- Den reelle situation kan være anderledes. Den kan være værre set i lyset af den manglende transparens, tilføjer hun ifølge nyhedsbureauet AFP på en pressebriefing.

Blandt de henrettede er afghanske statsborgere samt kurdere og arabere.

I årets første seks måneder blev mindst 289 personer henrettet for narkotikarelaterede lovovertrædelser.

Ifølge Shamdasani ser FN et mønster på tværs af flere lande, der viser, at når regeringer ser en trussel mod deres kontrol over samfundet, bliver de mere undertrykkende og mindre tolerante.

- Det høje antal henrettelser tyder på et systematisk mønster, hvor dødsstraf bruges som et redskab til statslig intimidering, siger hun.

FN's menneskerettighedskontor udtrykker også en alvorlig bekymring for manglende retssikkerhed i dødsstrafsager.

- Det, vi især er bekymrede for, er, at mange af disse dødsdomme idømmes på baggrund af vage lovgivninger, siger talskvinden.

En del af de dødsdømte i Iran har været anklaget for eksempelvis "fjendskab mod Gud".

Det er også tilfældet for mange af de iranere, der er dømt til døden for at have deltaget i protester mod Irans regering i 2022 kølvandet på den unge kurdiske kvinde Mahsa Aminis død.

Shamdasani oplyser, at 11 personer i øjeblikket står over for "snarlig henrettelse" i Iran. Fem af dem deltog i protesterne i 2022.

Seks af dem er anklaget for "væbnet oprør" på grund af påstået medlemskab af den eksilerede oppositionsgruppe Folkets Mujahedin (MEK).

I 2024 blev der henrettet mindst 975 mennesker i Iran, skriver nyhedsbureauet dpa.

/ritzau/