Formandskab udgiver ufuldstændigt COP27-udkast i sidste time

Kilder siger til medier, at der er enighed om en fond til tab og skader efter klimakatastrofer ved topmøde.

Selv om det nærmer sig sidste udkald for at nå en aftale, er der stadig et punkt åbent i teksten.

Det drejer sig om håndteringen af finansiering af tab og skader, som er det helt store slagsmål ved klimatopmødet.

Ved punkt 48 i teksten er der således indsat en kantet parentes, hvor der står, at pladsen er tiltænkt en beslutning om tab og skader. Med andre ord er det stadig ikke helt på plads.

Ifølge NTB har ministre fra Maldiverne og Norge dog bekræftet, at der er enighed om en aftale på området. En anonym kilde i EU siger det samme til AFP.

Tab og skader er COP-lingo for klimakompensation. Det handler om, at ulande vil have kompensation fra rige lande for de tab og skader, de lider under som følge af klimaforandringerne.

De fattigere lande mener, at det er et spørgsmål om retfærdighed. For det er de rige lande, som udleder mest af de klimaskadelige drivhusgasser, men primært ulandene der mærker konsekvenser af klimaforandringerne.

Der er imidlertid tegn på, at der allerede er en løsning klar, som kan smides ind på den ledige plads under tab og skader i udkastet.

I hvert fald er der i et andet dokument, som handler specifikt om tab og skader, lagt et forslag på bordet. Og ifølge Guineas Alpha Kaloga, chefforhandler for den afrikanske gruppe af forhandlere, tegner det lyst.

- Efter 30 års tålmodighed er dagen kommet. Det er på plads. JA, en ny fond til håndtering af tab og skader i udviklingslande.

- Det er et unikt øjeblik for alle borgere i verden, skriver han på Twitter.

Forslaget lægger op til, at der skal etableres en komité, som skal kigge på det frem mod COP28, der afholdes næste år.

Det kræver grønt lys fra alle knap 200 FN-lande, før en aftale er på plads.

Forhandlere skal bruge de næste timer på at gennemgå teksten for at finde ud af, om de kan nikke ja til den.

Hvis formandskabet har gjort forarbejdet godt nok før udgivelsen af udkastet, er en aftale inden for rækkevidde, lyder det fra Mattias Söderberg, klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp.

Han kalder udkastet et meget stort skridt.

- Nu ser det ud til, at de kan blive enige, og at der kommer en fond, og at der skal findes måder at finde finansiering. Det er stort skridt og en sejr for ulandene, som har prøvet i 30 år at få det til at blive til noget, siger han.

Det er ikke kun spørgsmålet om klimakompensation, som har givet forhandlere hovedpine.

Der har undervejs også været store uenigheder om, hvordan aftalen skal lyde i forhold til at mindske udledninger og fossile brændsler.

Indien og andre lande har opfordret til at, at man bør skrue ned for alle fossile brændsler i stedet for kun kul, som det blev aftalt ved COP26 sidste år.

Aftaleudkastet lægger sig imidlertid tæt op ad formuleringerne fra sidste år, så her er der ikke tegn på den store udvikling.

Ved COP26 sidste år var en del af aftalen, at alle lande inden årets klimamøde skulle indgive nye, styrkede nationale 2030-mål for at mindske udledninger.

Målene skulle være i overensstemmelse med Parisaftalens mål om en global opvarmning på højst 2,0 grader - og helst ikke højere end 1,5 grader.

Det er der imidlertid et fåtal af landene, der har gjort. I aftaleudkastet opfordres de lande, som ikke har gjort det endnu, til at få det gjort inden næste års FN-klimamøde.

/ritzau/