Domstol afviser anklage fra klimaaktivister mod Norge

Der skete ikke et brud på menneskerettigheder, da Norge i 2016 gav lov til nye olieboringer, afgør domstol.

Det afgør Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (ECHR) ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Sagen udspringer af en beslutning, den norske stat tog i 2016. Her udstedte landets energiministerium ti licenser, der gav selskaber lov til at lede efter olie i et nyt område i Barentshavet nord for Norge.

Det skete, året efter at Parisaftalen var blevet vedtaget.

Det er Greenpeace i Norge, den norske miljøorganisation Natur & Ungdom og seks klimaaktivister, som har sagsøgt den norske stat.

I 2020 afgjorde den norske højesteret, at olieboringerne ikke var i strid med den norske grundlov.

Men miljøorganisationerne og -aktivisterne mente, at boringerne havde bragt miljøet i fare og frataget unge mennesker deres ret til liv.

Derfor tog de sagen videre til menneskerettighedsdomstolen.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol modtager klager fra individuelle personer og stater.

Afgørelserne fra domstolen er juridisk bindende for den pågældende stat. Men alle de europæiske stater, der har tilsluttet sig domstolen, skal løbende følge de afgørelser, der falder.

Staterne er altså forpligtet til at justere lovgivning og praksis, så de lever op til ECHR's afgørelser.

I april 2024 afsagde domstolen dom i tre andre klimasager. Det var første gang, den skulle forholde sig til principielle klimaretssager.

Her blev to søgsmål afvist, mens det i det sidste tilfælde blev afgjort, at Schweiz i nogle tilfælde havde overtrådt menneskerettighederne.

Sagen var anlagt af en gruppe ældre schweiziske kvinder, som mente, at Schweiz ikke havde indført tilstrækkelige nationale politikker til at tackle klimaforandringerne.

Sagsøgerne henviste til, at de som ældre kvinder er mere udsatte end andre grupper af borgere for at dø under hedebølger som følge af klimaforandringer.

/ritzau/