Nyt værktøj til politiet skal slå hårdt ned på fodboldbøller

Justitsminister vil give politiet nye muligheder for at kunne hjælpe fodboldklubber i kamp mod hooliganisme.

Det pointerer FCK's direktør, Jacob Lauesen, midtvejs i en sæson, hvor det er blevet nødvendigt at diktere, at københavnerderbys afvikles uden fremmøde fra udeholdets fans.

- Ansigtsgenkendelse gør det ikke alene. Vi har brug for politiets hjælp til at fylde det nationale register, så vi kan håndhæve langt flere karantæner på stadion, siger Jacob Lauesen.

For at ansigtsgenkendelsen udløser et match ved indgangen i Parken, kræver det, at den pågældende person allerede er opført i det såkaldte hooliganregister.

I dag er alt for få urostiftere registreret, mener FCK-direktøren.

- Når nogle grupper eksempelvis vælger at mødes i det offentlige rum i forbindelse med fodboldkampe og overtræder lovgivningen, så har vi brug for, at politiet indhenter navnene, så de kan komme i registret øjeblikkeligt.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S), der har holdt flere møder med superligaklubberne for at finde løsninger på de danske udfordringer med hooligans, ser på ønsket med "velvillige øjne".

- Vi arbejder i Justitsministeriet på at give politiet en masse nye beføjelser og muligheder for at kunne slå hårdt ned på dem, der stifter uro. Vi har brug for, at politiet har de bedst mulige værktøjer.

- Vi ønsker at komme et sted hen, hvor der er markant mindre tolerance fra myndighedernes og politiets side, understreger Peter Hummelgaard.

For nuværende kan han ikke komme nærmere ind på, hvilke ekstra beføjelser han ønsker at give politiet, men "kreativiteten er stor", bemærker han.

Hos FCK og andre klubber er det blandt andet en udfordring, at hooligans ifører sig masker både på tribunerne, og når de eksempelvis går fanmarch i gaderne.

I klubberne ser man gerne, at politiet bliver bedre til at håndhæve maskeringsforbuddet og slå ned på de maskerede fans, så de ikke får adgang til stadioner.

Hummelgaard lægger ikke skjul på, at han selv bliver provokeret af at se maskeringsforbuddet blive overtrådt, men han forklarer, at der er tale om en operationel vurdering fra politiet side, når der ikke gribes ind.

- Når politiet i mindre grad griber ind, er det, fordi de ved, at der skal meget lidt til for, at hundredvis af dem, der går med i en march, bruger det som anledning til at starte gadekampe med politiet.

- Men generelt kigger jeg i værktøjskassen for at se, hvordan politiet og for den sags skyld også Anklagemyndigheden og domstolene kan få videre beføjelser til at straffe dem, som ødelægger sportsoplevelser for alle andre, understreger justitsministeren.

Fra klubbernes side er det et stort ønske at kunne dele videoovervågning med hinanden, da lovgivningen aktuelt ikke giver mulighed for at videregive optagelser, påpeger FCK-direktør Lauesen.

- Det er der brug for at lave om på, så private karantæner kan udveksles mellem klubberne.

Den del arbejder Hummelgaard allerede på.

- Jeg sidder lige nu med dygtige jurister i Justitsministeriet og arbejder på et helt katalog af nye effektfulde våben i kampen mod hooligans.

- En af de ting vi kigger på, er da også, hvordan vi kan gøre det nemmere og lovligt for klubberne at dele billede- og videomateriale, så man i fællesskab kan håndhæve de karantæner, der bliver delt ud.

Når alt det er sagt, ser Hummelgaard dog også et behov for, at klubberne gør et større arbejde internt mod hooliganismen.

Justitsministeren mener, at der er en tendens til, at fraktionerne Alpha i Brøndby og Sektion 12 i FCK fylder lidt for meget i klubberne.

- Fraktionerne vokser og begynder at få lidt for meget magt på stadion, og det er meget vigtigt, at klubberne ikke ser igennem fingre med, at der i de fraktioner opstår subkulturer, som også bidrager til vold og hooliganisme.

- Der er behov for selvjustits i klubberne og i virkeligheden også blandt alle andre fans, for vi bliver nødt til at tage afstand fra det højt og tydeligt, lyder det fra Peter Hummelgaard.

/ritzau/