Styrelse sår tvivl om værft kan servicere skyggeflåde og søværnet

Skibe fra søværnet serviceres på dansk værft side om side med skibe, som understøtter russisk krigsøkonomi.

Det skriver Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i et svar til Ritzau om det familieejede skibsværft, som på havnen i Odense har serviceret gasskibe, der understøtter den russiske krigsøkonomi.

- Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse er bekendt med den beskrevne potentielle problemstilling og er i færd med at afklare de faktuelle forhold heri.

- I forlængelse heraf vil FMI tage stilling til, om disse forhold er forenelige med status som leverandør, skriver styrelsen.

Værftet Fayard servicerer skibe fra den russiske skyggeflåde, som er skibe, der fragter russisk naturgas og kan undgå sanktioner ved ikke at sejle under russisk flag.

EU har sanktioneret 79 skibe som værende del af den russiske skyggeflåde. USA har sanktioneret 183 skibe. Men antallet kan være langt højere.

Fayard er blandt de 12 danske skibsværfter, der for et år siden indgik en "længerevarende aftale" med søværnet om at servicere den danske flåde.

- Disse aftaler omhandler almindeligt værftsarbejde og eftersyn på alle søværnets skibe, skriver styrelsen fredag.

Flere medier har beskrevet problematikken. Jyllands-Posten beskrev det i 2022, hvor det fra Fayard lød, at arbejdet på gasskibene er "et godt marked for os", som værftet er "rigtigt taknemmelig for".

Fayard servicerer ikke sanktionsramte skibe og følger de gældende regler, lød det tirsdag.

- Vi holder os løbende opdateret herom, lød det fra den danske virksomhed, som er den største i Norden af sin art.

Selv om skibene slører deres tilhørsforhold, er det muligt at lægge to og to sammen.

Det siger dansk-ukrainske Yevgeniy Golovchenko, adjunkt ved Københavns Universitet, der det seneste år har forsket i skyggeflåden.

- Det kan være svært at sige entydigt. Men meget ofte kan man godt regne ud, hvilke skibe der er særlig mistænkelige, når de sejler med for eksempel enten russisk råolie eller naturgas, siger han.

Udover at pengene går til Ruslands krig mod Ukraine, pointerer han, at de udgør en miljømæssig risiko, fordi skibene ofte er gamle, fejlramte eller dårligt forsikrede, hvorfor de danske skatteydere kan komme til at betale, hvis skibene får problemer med olieslip.

Desuden er der mistanke om, at skibene bruges til at sabotere og spionere. Rusland har en tradition med at bruge civilflåden til spionage helt tilbage fra Den Kolde Krig, siger adjunkten.

Tidligere på ugen blev emnet igen aktuelt, da den store internationale avis Financial Times skrev om flere skibsværfter i Europa, herunder Fayard.

Regeringen arbejder på en fælles løsning i EU.

Nato-landene omkring Østersøen - herunder Danmark - udtrykte tirsdag i en erklæring, at man nu vil sætte hårdere ind over for Ruslands skyggeflåde.

Blandt andet ved at udvide sanktionerne og styrke overvågningen af skibene.

I den forbindelse lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S), at det "klart" var noget, myndighederne skulle se på.

- Først og fremmest kan jeg simpelthen ikke forstå, hvis det er rigtigt. Altså, jeg kan ikke begribe, hvis der er et dansk værft, der bidrager til Ruslands krig inde i Europa, og det skal de simpelthen få stoppet, sagde hun.

Hun udbad sig tid til at se på sagen, som regeringen ellers tidligere er blevet bedt om at forholde sig til.

Efter statsministerens engagement i sagen er der dog sket noget. I et svar til Ekstra Bladet i september 2024 lød det fra FMI, at værftet ikke havde "forbrudt sig mod dansk lov og danske regler". Men nu skal sagen altså undersøges.

/ritzau/