Belgien smider kontroversiel landstræner på porten

17. JAN 2025 • 14:24SPORT

Domenico Tedesco er blev fyret som belgisk landstræner efter skuffende resultater ved EM og i Nations League.

Domenico Tedesco er færdig som belgisk landstræner. Det Belgiske Fodboldforbund oplyser fredag på sin hjemmeside, at man har fyret den 39-årige Tedesco.

- De Røde Djævle (kælenavnet for Belgiens landshold, red.) præsterede ikke som håbet ved EM, og det samme har været tilfældet i Nations League, lyder forklaringen på forbundets hjemmeside.

Den italiensk-tyske træner blev ansat i februar 2023 og nåede altså knap to år på posten.

Ved sommerens EM kom Belgien kun videre fra gruppespillet med hiv og sving, hvorefter man tabte i ottendedelsfinalen til Frankrig.

I Nations League skuffede holdet også, da det kun blev til én sejr og en enkelt uafgjort i gruppen, der også talte Frankrig, Italien og Israel. Holdet blev nummer tre i gruppen og skal spille playoff for at undgå nedrykning.

Tedescos landstrænertid har også været præget af en del uro, da han blandt andet ragede uklar med stjernemålmanden Thibaut Courtois fra Real Madrid.

Courtois, der grundet en skade ikke blev klar til EM, meddelte efterfølgende i august, at han ikke ville spille på landsholdet, så længe Tedesco var træner.

/ritzau/

MESTE LÆST SPORT (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT