Kvindelandsholdet har to nye islæt med til EM-test

20. NOV 2024 • 11:21SPORT

Amanda Brunholt og Sara Thrige er nye ansigter i forhold til Andrée Jeglertz' seneste trup.

Kvindernes fodboldlandstræner, Andrée Jeglertz, har udtaget en trup på 23 spillere til EM-testkampen mod Island den 2. december i Spanien.

I truppen er keeper Amanda Brunholt fra FC Nordsjælland og forsvarsspiller Sara Thrige fra PSV Eindhoven nye islæt i forhold til den seneste samling.

Jeglertz ser frem til at fortsætte forberedelserne frem mod sommerens EM-slutrunde i Schweiz

- Vi havde en god samling med kampene mod Sydafrika og Holland. Vi så både gode ting i vores spil, men også områder, som vi skal forbedre for at kunne udfordre og slå de bedste til EM.

- Vi skal blive stærkere til at arbejde sammen i vores forsvarsspil og skabe mere dynamik mellem vores forskellige måder at angriber på, siger Andrée Jeglertz i en pressemeddelelse.

Island deltager ligesom Danmark ved det forestående EM.

- Island er ligesom os allerede kvalificeret til slutrunden, så kampen bliver en god test for os med mulighed for at videreudvikle vores spil, siger Andrée Jeglertz.

Danmark trup til kampen mod Island:

Målmænd: Maya Bay Østergaard, Kathrine Larsen og Amanda Brunholt.

Markspillere: Stine Ballisager, Katrine Veje, Emma Færge, Sanne Troelsgaard, Sara Thrige, Isabella Obaze, Frederikke Thøgersen, Sofie Svava, Sara Holmgaard, Janni Thomsen, Josefine Hasbo, Johanne Fossdalsa, Emma Snerle, Kathrine Kühl, Mille Gejl, Pernille Harder, Signe Bruun, Cornelia Kramer, Amalie Vangsgaard og Sofie Bredgaard.

/ritzau/

MESTE LÆST SPORT (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT