Skovenes fremtid afhænger af Grøn Trepart

Grøn Trepart kan blive et løft til presset biodiversitet, hvis skoven får plads, siger grønne organisationer.

Men det kræver større sammenhængende skovområder end nu, og at naturen får en mere central plads.

Det mener grønne organisationer.

Med den historisk brede aftale om Grøn Trepart, som i år skal foldes ud i lokale aftaler i hele landet, er et af målene 250.000 hektar ny skov.

Heraf skal 100.000 hektar være urørt eller naturskov.

Det kaldes det, når målet med træer er bedre biodiversitet og ikke tårnhøje lige stammer perfekte til at lave møbler af.

Aftalen ses af nogle som en historisk mulighed for at udvide det danske skovareal og naturen i et hårdt dyrket dansk landskab.

- Der er muligheder for mere urørt skov i trepartsaftalen, men det er uden konkrete krav, siger Pil Christensen, politisk rådgiver i organisationen Verdens Skove.

- Naturskov kræver mere end at plante en masse træer og så bare lade være med at fælde dem.

Urørt skov betyder, at skoven får lov selv at skyde op og vokse vildt og falde om, at der er frit flydende vand og skovgræsning og gerne tæt på anden natur med større sammenhængende områder.

- Hvis trepartsaftalen også skal gøre noget for natur og biodiversitet, så skal vi stille nogle krav til den urørte skov. Vi har et historisk momentum og samtidig så stor mangel på plads i Danmark, at vi er nødt til at løse flere problemer på samme areal, siger Pil Christensen.

Morten D.D. Hansen er naturvejleder og tidligere leder af Molslaboratoriet. Han er bekymret for den vilde natur i treparten.

- Treparten skal hurtigt sikre bedre vandmiljø, drikkevand og klima, men om naturen kommer med, det kan man tvivle på, siger han.

Han efterlyser flere områder, som ikke kan skabes ved menneskelig kraft. Hvor naturen tager vejret fra folk.

- Treparten betyder, at vi stopper med landbrug på et stort areal. Men hvis ikke der kommer reel natur ud af det, så vil ingen næppe takke os om 100 år, siger han.

/ritzau/