Danske stenalderfolk lavede ofringer til solen efter vulkanudbrud
Isboringer i Grønland viser, at et stort vulkanudbrud i stenalderen betød kulde og manglende sol.
Et vulkanudbrud fik solen til at forsvinde og stenalderfolk på Bornholm til at lave ofringer til solen.Sådan lyder vurderingen fra et hold arkæologer fra Københavns Universitet, Nationalmuseet og Bornholms Museum.
Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.
Arkæologerne tager afsæt i iskerneboringer i Grønland og Antarktis, der viser, at et stort vulkanudbrud fandt sted omkring år 2900 f.Kr.
Boringerne er lavet af klimaforskere fra Niels Bohr Instituttet.
De store mængder svovl i stratosfæren, der kan komme fra et voldsomt vulkanudbrud, må ifølge arkæologerne have haft "voldsomme konsekvenser" for nordeuropæiske stenaldermenneskerne med kulde, manglende sol og dermed et lavt høstudbytte.
- De dyrkede jorden og var afhængige af solen for at få høsten i hus. Hvis solen i en længere periode har været nærmest forsvundet på grund af dis i stratosfæren, må det have været ekstremt skræmmende for dem, siger arkæolog Rune Iversen fra Københavns Universitet i pressemeddelelsen.
Derfor har opdagelsen af vulkanudbruddet fået arkæologerne til at se anderledes på nogle såkaldte "solsten", som de tidligere har fundet på stenalderudgravningen Vasagård Vest på Bornholm.
Solstenene er flade skiferstykker med indridsede mønstre og solmotiver, som symboliserede frugtbarhed, og arkæologerne mener, de kan kædes direkte sammen med det voldsomme vulkanudbrud.
- Det er nærliggende at tro, at stenaldermenneskene på Bornholm har villet sikre sig mod yderligere forværringer af klimaet ved at ofre solsten - eller måske har de villet vise deres taknemmelighed over, at solen var vendt tilbage igen, siger Rune Iversen.
Det nyopdagede vulkanudbrud vil ikke være den eneste gang gennem historien, at et udbrud har haft alvorlige konsekvenser for mennesker.
Ifølge arkæologerne har det før været tilfældet, og de fremhæver en vulkan i Alaska, der gik i udbrud i år 43 f.Kr.
De store mængder svovl i stratosfæren betød dengang, at høsten svigtede i flere år i landene omkring Middelhavet, hvilket resulterede i hungersnød og sygdom.
/ritzau/