Rigspolitiet mangler risikovurdering af ansigtsgenkendelse

Rigspolitiet kan endnu ikke give garantier, der beskytter personoplysninger ved brug af ansigtsgenkendelse.

Men det er stadig uvist, hvordan politiet vil beskytte behandlingen af personoplysninger.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra ingeniørforeningen IDA, der har fået indsigt i et brev fra Rigspolitiet til Datatilsynet.

Her lyder det blandt andet, at Rigspolitiet ikke kan konkretisere, hvilke "behandlingsaktiviteter, garantier, sikkerhedsforanstaltninger og mekanismer, der kan sikre beskyttelse af personoplysninger."

Det skyldes, at man ikke har besluttet sig for, hvilket system man skal købe.

Samtidig oplyser Rigspolitiet, at der endnu ikke er udarbejdet en risikoanalyse og en konsekvensanalyse.

Der skal altid udarbejdes en vurdering af risici, når man skal bruge et nyt efterforskningsværktøj, understreger Jørn Guldberg, der er ekspert i it-sikkerhed for IDA.

- Ansigtsgenkendelse er et indgribende værktøj. At Rigspolitiet ikke har lavet en risikovurdering endnu, vidner om sjusk eller mangel på prioritering, siger han.

Flere spørgsmål står ubesvaret hen, mener Jørn Guldberg.

- Man ved for eksempel ikke, hvad data bruges til, hvem der bruger det, hvor lang tid det opbevares og til hvilket formål.

- Der skal være en rimelighed i overvågningen, og den mangler fuldstændig, når der ikke er lavet en risikovurdering, siger han.

I starten af september indgik regeringen en aftale med SF, Danmarksdemokraterne, De Konservative og De Radikale om at tillade politiet at anvende ansigtsgenkendelse.

- Nu får politiet i første omgang mulighed for at bruge blandt andet ansigtsgenkendelse i sager om alvorlig personfarlig kriminalitet og i sager med betydning for statens sikkerhed, sagde justitsminister Peter Hummelgaard (S) dengang.

Aftalen blev indgået uden offentlige høringer og uden at være et egentligt lovforslag.

Det undrer Jørn Guldberg. Han mener, at man fra politisk side skulle have sat nogle krav til politiets anvendelse af ansigtsgenkendelse.

- Det er mangel på politisk ansvar, og de danske politikere har ikke tænkt det her igennem.

- Politiet vil selvfølgelig gøre alt for at opklare forbrydelser, men der skal være nogle retningslinjer fra politisk side for, hvad der er etisk forsvarligt, og hvad vi kan acceptere som samfund, siger han.

Brugen af ansigtsgenkendelse er i første omgang et pilotprojekt i Københavns Politi.

/ritzau/