Sverige opdager russiske bombefly over Østersøen

Sverige opdager russiske bombefly over Østersøen
Et af de russiske bombefly og et medfølgende kampfly som det svenske flyvevåben holdt øje med, da de mandag fløj rundt over Østersøen. Foto: Flygvapnet
NOTITS | FORSVAR | 21. APR • 06:58
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | FORSVAR | 21. APR • 06:58

Mandag sendte Sverige to kampfly på vingerne for at holde øje med to russiske bombefly.

Det fortæller avisen Expressen.

– Vi identificerede flyene nordøst for Gotland og fulgte dem langs øen, siger luftvåbnets operationschef, oberstløjtnant Robert Krznaric, til Expressen.

Der var tale om to fly af typen Tu-22M3, der kan bære atomvåben. De fløj ind i Østersøen via en smal korridor mellem Finland og Estland og fortsatte sydpå mellem Sverige og Baltikum, til de var på højde med Bornholm, hvorefter de returnerede til Rusland ad samme rute, fremgår det.

Bombeflyene blev eskorteret af russiske jagerfly, og det svenske flyvevåben kobler hændelsen til de øgede spændinger i regionen.

– Det er ikke første gang. De har fløjet i Østersøen tidligere. Jeg kan kun gætte på, at det kommer til at ske igen, eftersom de har været her før, siger Robert Krznaric.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT