Skjult mellem træerne finder man et sted, der ligner et helt eventyr

Området fra Hammershus til Vang bliver kaldt Slotslyngen. Det er opkaldt efter Hammershus, og borgen anvendte området til afgræsning for kreaturer. Da Hammershus blev nedlagt i 1743, blev området overtaget af private gårde, der stadig har afgræsning. På den måde bevares den åbne hede. Efter 1909 købte Staten området tilbage, det bliver fredet og græsningen ophørte. Desværre kom der hurtigt selvsået skov på de åbne arealer, og derfor lavede man i 1967 en naturpleje, den første i Danmark. Den største del af Slotslyngen fik lov til at blive naturskov, en mindre del blev indhegnet med udsatte geder og får.

 

Turen

Fra den lille parkeringsplads på Slotslyngsvej, hvor den ved Ålekiste Bro slynger sig gennem skoven. Herfra fører flere stier gennem naturskoven, og mod højre viser en sten stien gennem Paradisdalen til Hammershus. Den midterste sti går mod den afmærkede sti gennem naturskoven og videre til det åbne område. Senere vil stien ikke være afmærket, man tager ikke fejl af ruten. Turen er på fire kilometer og varer et par timer.

 

På en vandretur gennem Slotslyngen kan man opleve en smuk naturskov og samtidig den åbne hede med hedelyng og ener. I den flotte naturskov er der stejle klipper og sprækkedale med gamle avnbøg og egetræer. Mere skjult inde i skoven findes en mose, kaldet Komyr, der omgivet af klipper og mos ligner et helt eventyr. Efter udsynet over den åbne hede ses ved klippekysten en meget flot udsigt mod Hammershus.

Historien om stednavnet Ålekiste Bro

Måske lyder navnet mærkeligt. Men en ålekiste kaldte man i ældre dage passager, hvor man om foråret kunne fange å, der svømmede mod moser og søer. Her vil de være omkring syv år, og derefter svømmer ålen retur til livets længste og sidste rejse: gennem Østersøen og de danske bælter mod Skagen til Nordsøen og Atlanterhavet. Ved den nordamerikanske vestkyst, i Saragassohavet, dykker ålen dybt og parrer sig. Bagefter gyder den og dør. Ålens børn kaldes glasål, og de bliver med Golfstrømmen ført tilbage mod Europa og udvikler sig til rigtige ål. Måske vil nogle en dag 'åle' sig gennem Ålekisten.

Kort efter, man begynder turen, ses den tværgående gult afmærkede sti, og den følges til venstre. Stien fører senere frem til en fugtig lavning med høje klipper til den ene side. Stedet kaldes 'Gryden'. Her vokser elletræer, avnbøg og gamle egetræer. Senere ses over klipperne et mærkeligt egetræ med mange selvstændige stammer. Det er ”Paraplyegen”. Sådan kaldes den, da de mange stammer ligner stiverne på en paraply.

Efterår ved Komyr. Foto: Søren P. Sillehoved

Skovmosen Komyr

Stien fortsætter til bunden af en lille vandfyldt sprækkedal, det er den skjulte Komyr. Mosen sorte vand er omgivet af grønt mos, der næsten ligner håret på en skaldet munk. Mellem klipperne har gamle egetræer kilet sig ned. Deres stammer er beklædt med mos – om efteråret med gule dekorative svampe. Mellem de nedfaldne klipper vokser der blåbær. Mange steder ses grønt mos, langs mosens kanter tørv, der også kaldes spagnum, derefter følger jomfruhår, cypresmos, stjernemos og grå toppe af pudemos, som bruges til juledekorationer.

På de mange nedfaldne stammer vokser svampe i flotte farver, blandt andet gule honningsvampe, hvis sorte hyfer hænger under træernes bark. De er selvlysende og skinner om natten med et fosforagtigt skær. På det tidspunkt må mosen være magisk, måske med små dansende elverpiger omgivet af et skær af fosfor.

Et egetræ med mange stammer har kilet sig op gennem klipperne. Foto: Søren P. Sillehoved

Mod det åbne område af Slotslyngen

Fra mosens højdedrag går stien nedad mod højre og videre mod det åbne område af Slotslyngen. Man passerer skuret, hvor geder og får kan få læ og foder. Herfra ses den åbne del af Slotslyngen med ener og ældre stengærder. For at komme til kysten følges stien langs hegnet mod højre. Den ender ved fuglefjeldet 'Mulekleven'. Navnet betyder kløften med alkefugle. I sæsonen yngler her mange alke og lomvier.

Mod venstre ses et sort skur. Det blev opført i ældre dage som læskur for nattens strandvagter, når de gik patrulje langs kysten med lys og lamper for at advare skibe om de farlige klippekyster. Derfor blev stien kaldt redningsstien – den samme sti hedder i vore dage kyststien og fører langs alle øens kyster.

Man følger stien langs kysten gennem naturskoven mod nord. Langs stien vokser der ældre hyldetræer, som om vinteren kan være bevoksede med små lyserøde ører. Det er svampen med navnet 'Judasøre'.

Udsigten mod Hammershus fra Slotslyngen. Foto: Søren P. Sillehoved

Bornholms flotteste udsigt til Hammershus

Herfra er stien markeret med gule pletter. Man befinder sig 70 meter over havets overflade med flotte udsigter over de stejle kystklipper og kommer frem til et åbent område med en bænk. Herfra er der en meget smuk udsigt mod Hammershus.

Den gamle borg ligger højt over havet på toppen af en 74 meter høj bakketop. Synet minder om et gammelt maleri med blå rammer, havet forneden og himlen øverst. Et meget smukt syn.

Kort efter deler stien sig. Man følger stien mod højre, væk fra kysten, og vandrer på ny gennem den flotte naturskov. Læg mærke til de store tykke stammer af vedbend. Som lodne slanger klæber de sig til træerne for at komme op i lyset. Så store vedbend er normalt sjældne, men almindelige i Slotslyngen.

Efter et øjeblik mødes stien fra udturen. Den følger man mod venstre og ender på turens parkeringsplads. God tur.

 

Paraplyegen har mange stammer, der ligner stiverne på en paraply. Foto: Søren P. Sillehoved

 

Vandreturens højdepunkter

Den smukke naturskov.

Paraplyegen.

Komyr – en sort skovmose med mos og svampe.

Den åbne hede af Slotslyngen.

Mulekleven og klippekystens flotte udsigt til Hammershus.