Historien om stednavnet Ålekiste Bro
Måske lyder navnet mærkeligt. Men en ålekiste kaldte man i ældre dage passager, hvor man om foråret kunne fange å, der svømmede mod moser og søer. Her vil de være omkring syv år, og derefter svømmer ålen retur til livets længste og sidste rejse: gennem Østersøen og de danske bælter mod Skagen til Nordsøen og Atlanterhavet. Ved den nordamerikanske vestkyst, i Saragassohavet, dykker ålen dybt og parrer sig. Bagefter gyder den og dør. Ålens børn kaldes glasål, og de bliver med Golfstrømmen ført tilbage mod Europa og udvikler sig til rigtige ål. Måske vil nogle en dag 'åle' sig gennem Ålekisten.
Kort efter, man begynder turen, ses den tværgående gult afmærkede sti, og den følges til venstre. Stien fører senere frem til en fugtig lavning med høje klipper til den ene side. Stedet kaldes 'Gryden'. Her vokser elletræer, avnbøg og gamle egetræer. Senere ses over klipperne et mærkeligt egetræ med mange selvstændige stammer. Det er ”Paraplyegen”. Sådan kaldes den, da de mange stammer ligner stiverne på en paraply.