Skal du ud og nyde foråret? Så er her et godt bud på en mageløs tur

Nørreskoven er navnet på en forholdsvis ukendt skov på Nordbornholm. Her har fonden Realdania i samarbejde med Naturstyrelsen lavet et flot stisystem, der forbinder skovens sovjetrussiske krigsminder med markernes helleristninger fra bronzealderen. Samtidig har man skabt tre cirkelrunde siddepladser af store træplanker. Bænkene er sikkert et symbolsk billede af bronzealderens runde sole på klipperne.

Gården Hammersholm på Nordbornholm har et stuehus med bindingsværk fra 1700-tallet. De andre bygninger er nyere og bruges af Naturstyrelsen. Oprindelig tilhørte gården Hammershus, dengang gik den under navnet Slotsvangegården, da man dyrkede vangen. Markerne anvendes i dag til afgræsning af kreaturer.

Efter den lille dam, fortsætter vejen mod højre til Moseløkken Stenbrud. Vores rute følger derimod skovvejen til venstre, gennem ”Russersletten” til Nørre skoven.

Den lyse egeskov med klipper til venstre kaldes ”Russersletten”. På et kort over området fremgår det, at stedet ”Ostanovka” findes i nærheden. Staves det sidste med russisk skal det være OCTAHOBHA, der betyder stoppested, for russerneh avde her deres nordligste baraklejr under den 11 måneder lange besættelse af Bornholm. Efter bombardement af Rønne og Nexø den 7. -8. maj 1945 ankom dagen efter de første af i alt 7.000 sovjetrussiske soldater og cirka 500 kvinder. De medbragte desuden 1.000 trækheste til deres vogne samt utallige køer, svin og andet til madvarer. Russerne havde mange simple baraklejre på Bornholm. På den såkaldte ”Russerslette” gik over 400 heste løse rundt i en stor indhegnet fold.

Den første cirkel i skoven med en smuk udsigt over Hammerknuden. Foto: Søren P. Sillehoved

Cirklerne

Kort efter ses til venstre den første cirkel af træplanker med en smuk udsigt over Hammerknuden. Derefter fortsætter man ad skovvejen mod Nørreskoven. Skoven er udlagt som naturskov med ældre udplantede bøgetræer, selvsåede avnbøg samt mange gamle egetræer. Flere steder ses spor af ældre tiders stenbrydning. Næste store cirkel ligger udenfor skoven på en mark med flot udsigt til Langebjerg. Herfra går en markvej mod Madsebakke i Sandvig med landets største helleristningsfelt.

Ruten fortsætter gennem skoven, og på venstre side ses en meget stor gravhøj fra bronzealderen. Annebjerg Høj ligger ovenpå det højeste punkt i landskabet med en flot udsigt over havet.

Helleristninger på en stor fald sten på marken. Foto: Søren P. Sillehoved

De mange helleristninger

Via en låge i hegnet kommer man ind på de åbne marker, hvor man skal følge skovbrynet mod højre til den sidste cirkel af store træplanker anlagt om en flad sten. Flade sten blev i ældre tider kaldt en ”helle”, og når man lavede tegn på dem, kaldte man det en ristning,. Helleristningerne blev lavet i bronzealderen for 3.000 år siden.

Folk havde intet skriftsprog, de huggede billeder af skibe, sole, hjulkors og fodaftryk.

Alle var orienteret efter solens op- og nedgange på bestemte dage af året. Der er flest små fordybninger, såkaldte skåltegn. Måske forestiller de nattens stjerner, men kan også være et symbol på frugtbarhed. På markerne findes tusindvis af helleristninger. Nu følger man skovbrynet cirka 100 meter til en låge i hegnet. Nogle få meter fra den ses en flad sten med helleristninger. Der er flere skibe, et solkors, skåltegn og to heste. Den ene hest med et skåltegn under bugen. De er tolket som en hingst og en gravid hoppe. Helleristninger med heste er meget sjældne.

For at beskytte helleristningerne er de fleste ikke opmalede, mange kan kun anes. Flere steder er opsat pæle med et symbol. Dermed kan man med en mobiltelefon se dem tydeligere og få historien. Det nordbornholmske område var et helligt sted. Folk havde noget at fortælle. Selv om deres historie kun var billeder.

Udsigten over Moseløkken Stenbrud. Foto: Søren P. Sillehoved

Moseløkken Stenbrud

Man følger skovkanten, indtil en trappe af træ fører over hegnet til en sti, der ender på vejen til Moseløkken Stenbrud. Mod venstre ses en flot udsigt over stenbruddet. Da der i perioder stadig sprænges granit, er der kun adgang efter aftale. Formandens hus er i dag Moseløkken Stenbruds Museum, hvor turister og lejrskoleelever kan prøve kræfterne med den hårde granit ved det gamle huggehus.

Herfra følges cykelvejen mod syd. Undervejs ses store uforarbejdede blokke af granit, der skal afhentes og forarbejdes i Rønne. Senere ses en fugtig mose med elle- og birketræer. Ved den åbne eng fortsætter cykelvejen mod venstre, og vores rute fortsætter tværs over engen.

Mosen Ankermyr er omgivet af klipper på begge sider. Foto: Søren P. Sillehoved

Mod Ankermyr

Efter den første store sidevej til højre kommer et mindre spor, der fører ind til den smukke og lidt ukendte Ankermyr. På begge sider er mosen omgivet af stejle klipper, der ligner et gammeldags anker øl. Derfor kaldes mosen Ankermyr.

Naturstyrelsen har opsat bænke på begge sider af mosen. Naturhistorisk er den mest kendt for at have en stor bestand af blodsugende lægeigler. Hele sommeren kan man med en lille pind rode i vandet og få kontakt med de store igler.

På den modsatte side af mosen følges skovvejen til venstre, indtil den udmunder ved Hammershus og bussernes holdeplads. Herfra følges landevejen mod højre og retur til turens udgangspunkt. God tur.

Turen

Turen udgår fra parkeringspladsen ved Moseløkken Stenbrud på landevejen Sandvig-Hammershus. Ruten er på fire kilometer og foregår enten på afmærkede skovstier eller ude på åbne græsmarker. Hunde skal føres i kort snor.

På de åbne marker følges skovbrynet mod højre indtil der kommer en trappe med overgang over hegnet, og derfra følges stien ud til vejen. Man går mod venstre og ser en flot udsigt over Moseløkke Stenbrud og Stenbrudsmuseet.

Herefter følges cykelvejen mod syd, indtil den ved engen fortsætter mod venstre. Vi skal følge den afmærkede skovvej over engen indtil et mindre spor fører mod højre til Ankermyr. Sporet fører til den modsatte ende af mosen. Man følger skovvejen til venstre, indtil den ender på landevejen, hvor man mod højre kommer tilbage til udgangspunktet.