I det lille, fine stenbrud blev der hugget granit til brosten

Denne tur gennem det bornholmske grundfjeld slår også et smut forbi Ole Christensens skulpturpark i Olsker.

De bornholmske klipper af granit kaldes grundfjeld. De blev dannet dybt nede under en bjergkæde for 1,7 milliarder år siden, de yngste 1,4 milliarder år senere. Klipperne består af granit og gnejs med forskellige farver og mineraler, der efter deres forekomst benævnes som hammergranit, vanggranit og rønnegranit. Langt det meste af Midtbornholm består af gnejs, mens de nordøstlige dele af øen har svanekegranit og paradisbakkegranit. Bortset fra vores klippekyster er grundfjeldet ofte dækket af lav og buske, så ønsker man at studere dem nærmere, må man derfor besøge en af øens mange ældre stenbrud. Her kan man stadig se de åbne brudflader med de forskellige farver og mineraler.

Langs kanten af søen ses stadig friske flader af den røde hammergranit.

Dalegårds Stenbrud ved Olsker

Selv om undergrunden i Olsker burde være den grå vanggranit, har Dalegård og andre stenbrud i Olsker en granit, der består af den rødlige Hammer-granit. Man mener, den isolerede forekomst skyldes, at der nedefra dybet med vanggranit blev presset en kuppel opad med den flydende hammergranit.

Ved Dalegård kan man stadig se stenbruddets brudflader og talrige borekiler. Der er også mange pegmatitgange med feldspat og kvarts. Engang kunne man finde det radioaktive mineral med navnet gadolinit, der med sin kraftige stråling omskabte klipperne med lange sorte sprækker i rundkreds omkring det radioaktive mineral. Populært kaldt en 'hønserøv'.

En udhamret 'hønserøv' i Dalegård Stenbrud.

Naturen omkring Olsker

Set oppefra er naturen omkring Olsker meget varieret med bakker, sprækkedale, småskove og gårde og naturligvis den hvide rundkirke. Samtidig er der flere mindre stenbrud. Ved Dalegård Stenbrud blev der under 2. verdenskrig hugget granit til chaussesten og brosten, mens resterne blev til skærver. Bortset fra besøgende geologer kommer der kun få mennesker, men det er synd, for stedet er faktisk en lille naturperle, selv om det er skabt af mennesker.

På den korte tur ind til stenbruddet er der en smuk gammel skov til venstre. Selve bunden af stenbruddet er i vore dage fyldt med vand, og rundt om søen er der op til 10 meter høje klippevægge. Desværre er det 'gamle' stenbrud ved at gro til af birketræer, og stikkende brombærkrat besværliggør synet af klippevæggene.

En stor klump rødlig feldspat.

Granitternes mineraler

Emnet geologi er lidt nørdet, andre kalder det bare sten, men man behøver ikke være geolog for at blive begejstret, når man forstår, at mineralerne er skabt for mange millioner år siden. Langs klippevæggene mod nord er de mørke mineraler parallelle, hvilket giver granitten samlet et stribet udseende. Der er flere pegmatitgange med glaslignede kvarts og den rødlige feldspat. Nogle gange med små mønstre der ligner tegn. Det kaldes også skriftgranit.

De sjældne mineraler af den radioaktive gadolinit er mere eller mindre forsvundet. Hamret væk af ivrige geologer. Det er øvrigt strengt forbudt.

Under turen tilbage til bilen kan man tænke over udtrykket natursvineri. Hensynsløse geologer, der kun tænker på sig selv, og ødelægger naturen for andre. Der er også spor af en bålplads – det er også forbudt.

Ole Christensens skulpturpark i Olsker.

Skulpturpark

Omgivet af Olskers mange små stenbrud boede Ole Christensen (1932-2000). Han var billedhugger og boede i en ejendom på Stenløsevej – et underligt navn for et sted med mange stenbrud. Oprindeligt var han stenhugger, senere uddannet som billedhugger på Kunstakademiet i København. Sammen med sin hustru valgte han at bo på en ejendom i Olsker.

Efter hans død overdrog hans arvinger i 2021 området til en offentlig skulpturpark. Den varetages af Bornholms Kommune i forening med frivillige kræfter.

For at komme derhen skal man fra Dalegårdsvej køre tilbage til Olsker og fortsætte mod Allinge. Efter byen fører Stenløsevej til venstre og passerer cykelvejen, der mod venstre fører frem til Ole Christensens ejendom og skulpturpark. Da biler ikke må køre på cykelvejen, må man parkere langs landevejen. Der er cirka 300 meter til marken med de mange skulpturer.

God tur.

Turen

Kører man fra Klemensker mod Olsker, vil man inden byen møde Dalegårdsvej på venstre hånd. Efter Dalegård fører en lille sidevej til venstre ind til stenbruddet. Området er privatejet med offentlig adgang. Vejen er dog spærret med en stamme af træ, da ejeren ikke vil have camperende turister.