Hvornår er biblioteket dejligst? I onsdags

Ved endnu et udsolgt Ældre Sagen-arrangement blev de fremmødte introduceret til en af de helt store bidragydere til den danske sangskat.

Onsdag var der igen totalt udsolgt på Rønne Bibliotek til Ældre Sagens Månedens Musik, hvor Lillian Hjorth-Westh indledte med ordene:

– Når der er så mange, jeg kender, bliver jeg nervøs.

Men Joel Pepke hjalp hende, idet hun introducerede Sigfred Pedersen og ham med at sige, at Joel Pepke kendte "Katinka" så godt, at han kunne spille den med bind for øjnene. Så det gjorde han! Og publikum sang ...

Alt sammen fortæller Margrit Skott, som står for de populære arrangementer, i en mail til avisen, som fortsætter:

Lillian Hjorth-Westh førte os igennem Sigfred Pedersens overraskende og spændende liv. Han kunne læse som fireårig, fordi han snød sig til at følge morens undervisning af storebroren. Han skrev sit første digt som seksårig og kom siden i gymnasiet, hvilket kun få fra det nordvestlige Fyn gjorde. Han blev angiveligt student uden at sige et ord, idet han bestod de skriftlige eksaminer.

Han boede på en stor gård med forældrene og to brødre. Til høsten kom altid skærsliberen, som Sigfred Pedersen siden hen fejrede med "Den gamle skærslippers forårssang".

Først på universitet, hvor han læste statskundskab, blev han tvunget til at tale, fordi han havde fået trykt et digt i Universitetsbladet, men snart sang og spillede han på alle Københavns værtshuse. Han boede på kvisten i Nyhavn 17, og de mange fremmødte på biblioteket istemte "Nu går våren gennem Nyhavn".

På grund af en voldsom tandpine dumpede han til sin sidste eksamen. Da han kom hjem til Berta, som var ved at male et billede af Katinka og Søren, gik han rasende forbi hende ind i sit værelse. 20 minutter senere kom han glædesstrålende ud og havde skrevet "Katinka".

Han bestod senere sin eksamen.

Danmark dejligst

I 1942 giftede han sig med Else. De fik Lærke og Vibe. Else ønskede endnu en datter, men så erklærede Sigfred Pedersen, at hun skulle hedde Sortbroget Fluesnapper. Der kom ikke flere børn, til gengæld skrev han "Jeg plukker fløjlsgræs".

Tiden fløj, så der blev ikke tid til at synge "Tørresnoren" i onsdags, noterer Margrit Skott.

Lillian Hjorth-Westh sluttede af med at citere "Hvornår er der dejligst i Danmark" med akkompagnement af Joel Pepke. Man blev rørt.

Og efter stilheden bragede applausen.

Lillian Hjorth-Westh er en betagende fortæller og Joel Pepke en fremragende pianist, konkluderer Margrit Skott, og lad os i al opbyggelighed slutte med et lille citat fra sidstnævnte sang:

"Hvornår er der dejligst i Danmark?/ Hver dag er en gave. Et under. En leg./ Hver dag er den bedste for mig./ Vær glad du er til".