Til frokost var der pizzabuffet, og alle børnene fik udleveret en isbillet, de kunne benytte inden hjemturen, og efter aftensmaden på færgen gav Bornholmslinjen is til alle.
– Det var trætte, men meget glade børn og voksne, der sagde farvel til hinanden, da færgen var i land. Der blev knyttet venskaber på kryds og tværs af aldre i løbet af dagen, og flere spurgte, om det skete igen til næste år, fortæller Merete Lund Jensen, som var tovholder sammen med sin mand.
Den 7. september kører Sportscar Bornholm igen og samler penge ind i Bornholms Lufthavn.