Her finder du den største sprækkedal, det største vandfald og den flotteste udsigt

Her finder du den største sprækkedal, det største vandfald og den flotteste udsigt
Fra Dronningestenen kan man opleve øens måske smukkeste udsigt. Foto: Søren P. Sillehoved
DELUXE | EKKODALEN | ABONNENT | 9. APR 2022 • 09:30
Af:
Søren P. Sillehoved
DELUXE | EKKODALEN | ABONNENT
9. APR 2022 • 09:30

Ekkodalen er Bornholms største sprækkedal med det berømte ekko, men foruden klipperne har området mange andre spændende naturoplevelser. Bornholms største vandfald, store grotter og øens flotteste udsigter. Desværre har de omtalte seværdigheder været vanskelige at opleve, da de findes i den sydlige ende af Ekkodalen. Det har været et privat område, men det problem er løst.

Ekkodalen er med sine i alt 10 kilometers længde øens største sprækkedal. Foto: Søren P. Sillehoved

 

For nogle år siden gav Staten 21 millioner kroner til opkøb af sprækkedalens sydlige ende. Samtidig lavede Naturstyrelsen på Bornholm projektet Ekkodalens Moser, købte Vallensgård Mose og dens marker for at kunne genskabe øens største moseområde. Der blev sat prop i gamle dræn, mosens vandstand blev hævet, de våde enge genskabt til glæde for fuglelivet og floraen. For publikums skyld etablerede man en slyngende gangbro gennem dalen til vandfaldet ved Jægergrotten. Læsåen blev omlagt til et mere naturligt løb, og der blev anlagt en ny sti i udkanten af mosen til Udkæret.

Fra parkeringspladsen ved Springbakkehus følges skiltet Højlyngsstien gennem skoven. Derefter stiger terrænet, og kort efter viser skiltet, at Højlyngsstien med pilen fører nedad mod højre. Vores rute fortsætter opad skovstien, der kaldes for Klippestien. Følg den op til en større skovvej, hvor man går til højre. Kort efter viser skiltet igen mod højre, og man følger stien på toppen af Ekkodalen til de flotte udsigter. Derfra følges stien gennem skoven, indtil skiltet viser mod højre ned mod Fuglesangsrenden. Efter den lidt svære nedstigning til Ekkodalen går man over broen, følger den slyngende gangbro mod højre til vandfaldet ved Jægergrotten. Ved Jægerhuset følges Højlyngsstien gennem skoven retur til turens udgangspunkt.

Udsigten fra højdedraget Lo Klippe. Foto: Søren P. Sillehoved



Bornholms flotteste udsigter

Fra stien over de 40 meter højre klipper findes flere smukke udsigter. Det første kaldes Lo Klippe. Her er borde og bænke, hvor man kan sidde og nyde den flotte udsigt over Vallensgård Mose og det flade sydbornholmske landskab med Aakirkeby i det fjerne. Kort efter kommer man frem til en ny flot udsigt. Den kaldes for Dronningestenen, og herfra ses Bornholms måske flotteste panorama. Afrundede klipper, store vandreblokke og flot udsigt over skoven og det gamle Jægerhus.

Ofte kan man herfra opleve skovens rovfugle på jagt efter føde: Musvåger, røde glenter, duehøge eller store havørne. Sorte ravne ses ofte og nogle gange også store flyvende traner over træernes toppe.

På stien gennem Almindingen høres trommen fra de lokale flagspætter, og man ser deres mange redehuller i træerne. Skovbunden består af morbund, hedejord, så der vokser ingen anemoner, men mange liljekonvaller senere. Træerne består af avnbøg, ahorn, egetræer, bøgetræer og røn, og overalt ser man visne grene og stammer i skovbunden. Området er udnævnt til urørt skov.

Fuglesangsrende kaldes en forkastning af Ekkodalen. Foto: Søren P. Sillehoved



Til Fuglesangsrenden

Ved skiltet klippestien forlades skovstien, og man følger ruten til højre og kommer til nedstigningen gennem Fuglesangsrenden til Ekkodalen. Heldigvis er der gelænder mod afgrunden. Man går ned ad trappen og følger sporet på tilhuggede natursten. Der kan være glat, så pas på.

Fuglesangsrenden har klipper på begge sider, som er skabt ved en forkastning af Ekkodalen, der med en længde på 10 kilometer er øens største sprækkedal.

Halvvejs nede ses en lille afsats mod højre med en glat klippe. Her ses et mindevers om skovrider Hans Rømer (ansat 1800-1836), som var skaberen af Almindingen. Det er skrevet af digteren Vilhelm Bergsøe:. ”Vildtet skabte han hjem, og mennesket skygge” osv.

Den slyngende gangbro fører over de vådeste steder i den sydlige ende af dalen. Foto: Søren P. Sillehoved



Den slyngende gangbro

Helt nede går man over broen og følger Højlyngsruten mod højre ad den slyngende bro. På venstre side har man nærkontakt til klipperne og på den modsatte side ses de 40 meter høje klippersider med sine mange skurestriber fra istiden. De er skabt af sten i isen under dens afsmeltning, hvor den med et indhold af moræne flød gennem dalen. Leret og gruset skabte bagefter den frodige sydbornholmske landbrugsjord.

Ved Jægerhuset fører gangbroen tværs over dalen til Jægergrotterne og Bornholms højeste vandfald. I vinterhalvåret sprøjter vandet ud over Gedebakken med et lodret fald på 22 meter, der er to meter højere end Døndalens. Om sommeren er der intet vand, men hele vinterhalvåret kan man sidde under grottens udhæng og høre vandet plaske ned. Jægergrotterne er ikke grotter, de er forkastninger i grundfjeldet.

Jægerhuset blev tidligere anvendt af områdets ejere til deres jagtselskaber. I dag er der fri adgang, borde og bænke og udendørs bålplads.

Gennem Bøgeholmen til øens sidste gamle ”fægade”

Herfra følger man Højlyngsstien mod højre gennem højdedraget Bøgeskoven. Sammen med Egholmen udgjorde de små højdedrag bopladser for folk i oldtiden. På kanten af mosen jagede og fiskede jægerstenalderens folk deres føde. Nede i jorden har øens arkæologer fundet pilespidser af kugleflint, harpuner lavet af elsdyrgevirer og kroge af fiskeknogler.

Stien fortsætter gennem skoven, og man passerer omlægningen af Læså. Ved et fugtigt sted må man gå over en bro og fortsætte ruten med engene til venstre. Senere fører stien op over skrænterne med et ældre stengærde. Bag det ligger Almindingen og en gammel hulvej. Foran stengærdet ses en lang række nedbrudte sten. Det er resterne af en gammel ”fægade”.

I gamle dage drev bønderne deres kreaturer til afgræsning på lyngen om sommeren. Fra gårdene blev kreaturerne om sommeren ført til græsning på lyngen gennem ”fæ gaden”. Engang var der mange, i vore dage er de bare historie.

Stien ender oppe på skovvejen fra turens begyndelse, og man følger vejen til venstre og kommer tilbage til parkeringspladsen. En fornem vandretur er slut. God tur.

På hjemturen passeres Udkæret, hold øje med tranerne, de står ofte på engen.

 

 

Turen

Vandreturen udgår fra Springbakkevej, der er en sidevej på landevejen Aakirkeby-Vestermarie. Den er samtidig cykelvej. Ved Springbakkehus i udkanten af Almindingen findes en lille parkeringsplads. Ruten er på cikra fire kilometer, og den tager et par timer. Turen foregår på afmærkede skovveje og stier, enten markeret med navnet klippesti eller små skilte med navnet Højlyngsstien og en pil. Vandreturen er let, selv om nedstigningen i Fuglesangsrenden er lidt besværlig.