Tag med på kongevejen til Kongens Borge

Følg i kongernes fodspor gennem Almindingens efterårsklædte skove – fra Gamleborg til Lilleborg – og oplev Bornholms glemte kongehistorie i naturens smukkeste rammer.

Kongevejen kaldes normalt vejen fra Kongens Lyngby til Hillerød og Frederiksborg Slot.

I august 2024 var vores konge Frederik og dronning Mary på Bornholm, hvor de med skovrideren gik gennem Almindingen til Gamleborg. Da den gamle bornholmske vikingeborg var anlagt af en dansk konge, kunne den tur også kaldes Kongevejen.

I Almindingen er der to kongelige borge, Gamleborg og Lilleborg, og Naturstyrelsen har forbundet dem med en afmærket rute kaldet Kongens Borge. Hvorfor ikke prøve turen en dag i oktober, hvor skovens træer er pyntet med sine stærke efterårsfarver.

Hvor: Denne rute udgår fra p-pladsen ved Christianshøjkroen midt i Almindingen. Sidevej på landevejen Rønne – Almindingen – Svaneke. Turen er ikke afmærket, og den er på i alt tre kilometer.

”Burgunda landet med egen konge”

Første gang man på skrift kan læse om Bornholm er fra en dagbog skrevet af en engelsk kaptajn på en rejse gennem Østersøen i året 890.

Her skriver han, at øen har sin egen konge. Men hvilken konge? Hvor længe eksisterede der et selvstændigt kongedømme på øen? Både i jernalderen og vikingetiden er øen et arkæologisk overskudslager af fundne sager i jorden, de mange tilflugtsborge, men er historisk totalt ukendt.

Indtil historikerens Adam af Bremen i året 1075 fortæller: ”At Hulmus (Bornholm) er Danmarks mest kendte havn for alle, der sejler på Østersøvejen til Rusland”. Således må Bornholm være blevet en del af kongeriget Danmark.

Måske blev Gamleborg i Almindingen opført omkring år 1000 som besættelsesborg af Harald Blåtands søn, Svend Tveskæg, konge af Danmark efter faderes død i 963.

Vandreturen i den smukke efterårsskov

Fra parkeringspladsen ved Christianshøjkroen ses en pæl med Kongens Borge.

Bemærk den foreslåede tur ikke følger Naturstyrelsens, den er kortere og lettere. Man følger vejen ned ad bakken mod landevejen, ved den første skovvej til venstre følges den gennem skoven med gamle egetræer, avnbøge og bøgetræer.

Fugles og pattedyrs føde

Egetræernes frugter, agern, ligger på jorden, de er føde for egern, mus og skovskader.

Bøgens frugter (bog) er beskyttet af en hård skal og spises af bogfinker og nordiske kvækerfinker. Avnbøgens vingede frugter hænger stadig oppe på træerne.

Skovstien udmunder ved en åben plads. Det er Rømers Minde med en høj obelisk med et sort relief af skovriderens hoved. Hans Rømer var Almindingens første skovrider fra 1800 – 1836. For enden af mindelundens ses et hvidt stenhus med stråtag, anlagt som hus for redskaber. Den åbne plads var Rømers planteskole.

Besættelsesborgen Gamleborg

Bag huset følges en ældre hulvej til den nordre indgang af Gamleborg. Der er også en Gamleborg i Paradisbakkerne, der blev anlagt som en tilflugtsborg i jernalderen.

Gamleborg i Almindingen har indgange bygget af kampesten med mørtel af cement. Den er landets ældste stenbygning. Cementen er fra den bornholmske kalksten fra et kalkbrud syd for Aakirkeby. Borgen er 270 meter lang og 100 meter bred. Mod sprækkedalens stejle skrænter er der kun høje volde, på dens modsatte side var en voldgrav med seks meter høje stenmure. Der er fundets spor af en kalkovn på pladsen og en forsænket fordybning kunne levere borgens drikkevand.

Der er også en tydelig sydlig indgang. Alle bygninger af træ er rådnet væk for længe siden, også det høje vagttårn. Måske var borgen fæstning for kongens høvedsmand på Bornholm, indtil den kort efter en modernisering blev opgivet i 1150. Gamleborg var umulig at forsvare, derfor blev den opgivet til fordel for en mindre borg, der af samme årsag blev kaldt Lilleborg.

Den flotte udsigt fra Gamleborg volde

Hvis man føler at mangle historiens berømte vingesus, må man indrømme at udsigten fra voldene er smukke.

Følg stien oppe på volden mod venstre. Kort efter ses udsigten nord mod skovridergården Rømersdal på de åbne enge med græssende køer. Ved den sydlige indgang følger man stien langs voldene mod højre. Det lille hvide hus med stråtag i nærheden var anlagt af Hans Rømer til sine redskaber, da han brugte borgens arealer som planteskole.

Mod Lilleborg fra middelalderen

Stien ender på en større skovvej kaldt Krakvej.

Den følges mod højre forbi Rømer Minde, kantet af en række høje thujaer fra 1910. Stien fører op ad en bakke, hvor der på venstre side løber en å med store sten der danner et mindre vandfald. Kort efter ses til venstre en lille mose, kaldet Græssøen. Et øjeblik efter fører en skovsti til venstre, den er afmærket med én pæl med pil og teksten Kongens Borge.

Dermed fører ruten mod Lilleborg

Måske høres de lokale sorte ravne. Deres hæse skrig forstærker stemningen og synet af borgen Lilleborg.

Som afløsning for Gamleborg opførte man i 1149 den mindre borg på en 16 meter høj klippetop omgivet af en sø og mose til næsten alle sider, undtagen en smal tange der fungerede som adgang til borgen. Der findes kun få skriftlige kilder om borgens historie, man mener den blev opført af Svend Grathe (konge 1146 – 1157). Måske som et militært anlæg, eller bolig for kongens foged på Bornholm.

Borgen havde høje stenmure mod søen, der fungerede som en voldgrav rundt om borgen. Da man lavede landevejen, måtte man regulere vandstanden med en sluse.

Langs murene var der boliger til beboelse, samt et højt vagttårn ved indgangen. Borgens vandforsyning var søen. Ved udgravninger har man fundet grønne glasskår efter ruder og polerede søjler, borgen var således smukt lavet efter tidens forhold. Måske var Lilleborg landets første borg glasruder.

Omkring 1259 blev borgen stormet og nedbrændt af Anders Erlandsen, biskoppen af Lunds bror, der var høvedsmand på Hammershus, samt den vendiske Fyrst Jaromar af Rygen. I den hårde kamp mister 200 danske soldater livet, og Lilleborg hørte til vores fortid.

Både Gamleborg og den mindre Lilleborg blev fredet som fortidsminde i året 1821.

Sidste nyt

Nyere udgravninger har afsløret, at borgen allerede var bemandet i året 400.

Måske fungerede den som en tilflugtsborg i jernalderen og den efterfølgende vikingetid.

Tilbageturen er nem. Fra borgen følges skovvejen ud til landevejen, den følges mod højre 100 meter ad et spor langs vejen til en asfalteret vej fører op til p-pladsen ved Christianshøjkroen. Rigtig god tur til kongens bornholmske borge.