Flere sommeraktiviteter end nogensinde før

Flere sommeraktiviteter end nogensinde før
Vandhulssafari. Foto: Naturbornholm
NOTITS | 25. MAJ 2024 • 07:30
NOTITS
25. MAJ 2024 • 07:30

Regionskommunen har nu åbnet for en del af tilmeldingen til sommerens kultur- og idrætsaktiviteter for børn. I år tilbydes flere sommeraktiviteter end nogensinde før.

Hvad skal vi lave i sommerferien? Spørger dine børn om det, kan det være, Bornholms Regionskommune har svaret.

For femte sommer i træk har bornholmske børn og unge mulighed for at deltage i en lang række kultur- og idrætsaktiviteter i løbet af ugerne 27-32. I år er der tilmed flere sommeraktiviteter end nogensinde før, og regionskommunen er glad for, at idrætsforeningerne og kulturinstitutionerne støtter op om at give øens børn gode sommerferieoplevelser.

– Lokale kulturinstitutioner og kunstnere inviterer til i alt 24 camps inden for kunst, kultur og natur, hvor børnene kan udforske nye interesser, møde nye venner og lære mere om deres ø, oplyser regionskommunen i en pressemeddelelse.

– Den 13. juni offentliggør kommunen flere aktiviteter i samarbejde med DGI Bornholm, som giver børnene mulighed for at prøve forskellige idrætsgrene i nye fællesskaber, lyder det videre.

Alle tilbud er gratis, men man skal tilmelde sig. Kulturtilbuddene kan man allerede nu finde på Bornholms Regionskommunes hjemmeside, mens programmet for idrætsaktiviteterne bliver gjort tilgængelig fra den 13. juni.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT