Ekspert: Moralsk problem at skolerne i Rønne ikke er hørt

Loven giver skolebestyrelserne på Åvangsskolen og Søndermarksskolen ret til at blive hørt, før de to skoler bliver slået sammen til ét skoledistrikt. Det skete ikke, før partierne bag næste års kommunebudget gjorde Rønne som ét distrikt til en del af forliget. Men loven bliver ikke overtrådt, og problemet er et moralsk problem, siger en ekspert i folkeskoleloven.

Loven giver skolebestyrelserne på Åvangsskolen og Søndermarksskolen ret til at blive hørt, før de to skoledistrikter i Rønne bliver gjort til ét distrikt.

Men skolebestyrelserne blev ikke hørt, før et flertal i kommunalbestyrelsen i forrige uge gjorde det ene kommende skoledistrikt i Rønne til en del af forliget om næste års kommunebudget. Elever vil skulle skifte skole, og klasser vil blive brudt op, når Rønne som ét distrikt træder i kraft i august 2025.

Den store hovedpart af budgettets besparelser stammer fra kommunens sparekatalog og var derfor i høring i løbet af sommeren. Ideen om Rønne som ét skoledistrikt stammer derimod fra et spørgsmål, som Enhedslisten senere på sommeren stillede til kommunens administration. Og de svar kommer ikke i høring.

Det er baggrunden for, at det nu er besluttet at gøre Rønne til ét skoledistrikt, uden at skolebestyrelserne er blevet hørt. Svaret til Enhedslisten var det eneste grundlag, som partierne havde foran sig, da de forhandlede om budgettet.

At skolebestyrelserne ikke er blevet hørt er et problem, siger specialkonsulent Poul Exner fra foreningen Skole og Forældre, der gennem mange år har arbejdet med folkeskoleloven.

Samtidig siger Poul Exner, at partierne bag kommunebudgettet ikke overtræder loven ved at gøre Rønne til ét skoledistrikt uden at spørge skolebestyrelserne.

– Det er mere et moralsk ansvar, man kan gøre gældende. Man kan gøre budgetpartierne opmærksomme på, at de med budgetforliget binder sig til at træffe en beslutning, som de berørte parter endnu ikke er blevet hørt om, siger han.

– Hvis partierne bag budgettet i praksis træffer beslutningen om at gøre de to skoler til ét distrikt, går de imod ånden i og tanken bag loven, fordi den handler om berørte parters ret til at blive hørt. Hvis budgetpartierne har givet hinanden håndslag på at gøre det her, har de samtidig lidt tilsidesat de indvendinger, der måtte komme senere, siger Poul Exner.

Høring næste år er nok

Når to skoler bliver slået sammen til én, giver loven skolebestyrelserne en frist på otte uger til at give deres mening til kende. Man regner de otte uger fra det tidspunkt, hvor beslutningen bliver offentliggjort, typisk på kommunens hjemmeside.

Hvis skolebestyrelserne taler imod forslaget i deres høringssvar, skal der ifølge loven gå mindst fire uger fra høringsfristen udløber, før kommunalbestyrelsen kan vedtage forslaget om at gøre to skoledistrikter til ét. Begge dele følger af "Bekendtgørelse ved nedlæggelse af en folkeskole", der kom i 2014.

Derfor bliver det afgørende, hvornår "den endelige beslutning" om at gøre Åvangsskolen og Søndermarksskolen til ét skoledistrikt kan siges at blive truffet.

Blev beslutningen truffet, da budgetpartierne gjorde den til en del af deres forlig og dermed låste en besparelse på 4,6 millioner kroner fra 2025 fast til resten af kommunebudgettet? I så fald vil loven være overtrådt.

Eller bliver "den endelige beslutning" først truffet, når kommunalbestyrelsen (sandsynligvis næste år) skal beslutte i detaljer, hvordan de to skoledistrikter i Rønne i praksis skal gøres til ét? I så fald vil loven være overholdt, hvis man til den tid sender forslaget i høring hos skolebestyrelserne.

Ifølge Poul Exner er det tilstrækkeligt til at overholde loven, hvis kommunen til næste år offentliggør den nærmere plan for at gøre skolerne i Rønne til ét samlet distrikt – og derefter sender planen i høring.

– Den almindelige forståelse er, at det ikke er ved et budgetforlig, at man træffer den endelige beslutning om at gøre noget. Partierne bag forliget budgetterer bare med en beslutning, som man regner med at træffe senere, siger han.

– Den endelige beslutning skal være konkret og detaljeret, og det er før den beslutning skal træffes, at proceduren om høring sætter ind, siger Poul Exner.

– Derfor taler vi kun om et moralsk problem. Med budgetforliget her kortslutter man lidt den demokratiske proces. Skolebestyrelsernes ret til at blive hørt findes jo, fordi der er behov for, at de berørte parter kan give deres mening til kende, før den endelige beslutning bliver truffet.