8,86 meter.
Det er nu rekorden for Danmarks længste brunsviger, efter at eleverne på Bornholms Efterskole tirsdag var trukket i bageruniformen for at sætte rekorden og komme i Børnenes Rekordbog. Det var udelukkende skolens elever, der stod for bagningen, idet reglerne slår fast, at de voksne ikke må være direkte aktive, men kun må supervisere. Skolen skal endvidere sende nogle vidneerklæringer og billeddokumentation ind til Børnenes Rekordbog, som dernæst kan registrere rekorden.
Målet var syv-otte meter, men det blev altså til næsten ni meters remoncefyldt bagværk. Og selvom der var mange mødt rigeligt med kagesultne gæster op, så kom man ikke rigtig tæt på at spise op, fortæller forstander Claus Larsen-Jensen.
– Nej, der blev ikke spist op. Det kan man jo ikke. Men vi fryser resten ned, så det er ikke noget problem, lyder det fra forstanderen, der fulgte det heftige bageri fra sidelinjen.