Foreningen har via Facebook inviteret til et offentligt møde i Kærnehuset i Allinge lørdag den 11. februar klokken 15.30.
Initiativtagerne, Annika Lamhauge Kaiser og Elisabeth A.P. Eriksen, oplyser, at de på mødet vil vende forskellige ideer for at skabe et kommende klubtilbud for elever fra 4. klasse til 7. klasse fra Kongeskærskolen/Nordlandet samt opland. Man håber at kunne etablere en klub meget hurtigt.
Af praktiske årsager er det nødvendigt med tilmelding, hvis man vil deltage i mødet.