Kvoter har fanden skabt: Fiskerne i oprør

Ny bog fortæller historien om, hvordan bornholmske fiskere tog initiativet, da fiskere fra hele landet i både 1978 og 1987 udkæmpede en desperat kamp for deres eksistens. I 1978 havde Bornholm 48.000 indbyggere, og eksportværdien af torskeblokke rundede fire milliarder kroner i nutidspenge. Nu er fiskerieventyret slut.

Fiskekvoter og fiskerigrænser er noget, som fanden har skabt.

Det var de danske fiskere enige om i 1978. I 1987 var de også enige om, at fiskeriregulering var hul i hovedet. Derudover har fiskerne aldrig været enige om noget som helst ...

I bogen "Fiskernes oprør 1978 og 1987" fortæller den bornholmske forfatter Ivar Holm historien om dengang, da 400 fiskekuttere blokerede Københavns havn, mens 300 kuttere blokerede yderligere 21 havne i Danmark. Utilfredse fiskerne deltog fra hele landet, men initiativet kom fra de bornholmske fiskere, hvorfra Leif Hansen og Ole Basse Mortensen blev valgt som talsmænd på Langelinie.

– Det kan ikke hjælpe, at lægen kommer, når barnet er dødt. Vi vil have flere fisk nu eller kontanter, lød det blandt andet fra Ole Basse Mortensen.

Det fortæller forlaget bag den nye bog, som kom på gaden fredag, og man kan tilføje, at den ikke mindst bliver aktualiseret af det faktum, at Bornholms og Christiansøs Fiskeriforening nu er historie, idet foreningen fredag aften den 10. maj endeligt blev nedlagt efter 141 års eksistens.

I dag kan Bornholms Tidende så eksklusivt bringe et kapitel fra "Fiskernes oprør 1978 og 1987".

Blokaden i 1978 var ulovlig, men sympatien i befolkningen stor, og mellem 30.000 og 50.000 københavnere tog da også på søndagsudflugt til Langelinie for at høre fiskerne fortælle om en hverdag, hvor de bare gerne ville fiske, men ikke måtte fange noget.

Daværende fiskeriminister Svend Jakobsen (S) og statsminister Anker Jørgensen (S) var under pres. En forfejlet fiskeripolitik i EF, som EU dengang hed, dårlige forhandlinger med Østersølandene, samt fiskernes stadigt større kuttere – og dertil havbiologernes bekymring for overfiskning – var skyld i krisen.

Bogens forfatter, Ivan Holm, kan konstatere:

– På 50 år er Bornholms største erhverv fuldstændig forsvundet. I 1978 lå der filetfabrikker i Rønne, Allinge, Tejn, Årsdale og Nexø. Bornholm havde 48.000 indbyggere, og eksportværdien af frosne torskeblokke til USA løb op i over fire milliarder kroner i nutidens penge. I dag er alt relateret til dette fiskeri forsvundet, og øens indbyggertal er dalet med cirka 10.000 personer. Nedturen begyndte i 1978, hvor nye fiskerigrænser pressede de bornholmske fiskere ud af Østersøen. Ved blokaden og demonstrationen i henholdsvis 1978 og 1987 fandt de mest markante protester sted, og de fortjener at blive beskrevet – også som en del af den bornholmske erhvervshistorie.

I knæ og krise

Ivar Holm har tidligere skrevet biografien "Ole Basse Mortensen … en pionér i dansk fiskeri" (2016), og det var under dette arbejde, at han begyndte at samle materiale til sin nye bog. 2.500 artikler fra danske dagblade er læst, 15 personer er interviewet, og 25 museer og lokalarkiver er blevet kontaktet.

– Oprøret i 1978 trak avisoverskrifter og forsider over hele landet. Også Bornholmeren, Tidende og Regionalradioen havde udsendte reportere på Langelinie. Det var også voldsomt. Al færgetrafik i Danmark blev lammet i flere omgange, men fiskerne tog hensyn til livsvigtige transporter, tippede færgerederierne om deres planer og fik på den måde en masse sympati på deres side. Både fra personalet i havnene, hos politiet og fra folket. Havneblokaderne blev en kæmpe begivenhed, men ingen succes. Der kom nærmest intet ud af det, bortset fra endnu mere brok og ballade blandt fiskerne – og med politikerne, slutter Ivar Holm i pressemeddelelsen fra forlaget.

Helt siden sin barndom i Vang har han haft interesse for havet. I 1962 kom han på Frederikshavn Sømandsskole, han sejlede med Skoleskibet Danmark i 1962-63, i 1971 bestod han skibsførereksamen, og i 1973 fik han jobbet som leder af Rønne Skipperskole.

Små 20 år senere var fiskeriet imidlertid i knæ og krise, Skipperskolen lukkede, han tog syv år som styrmand på Bornholmstrafikken og blev siden forsikringsagent for de bornholmske fiskefartøjer.

Omslaget til bogen, som kom på gaden fredag

Ivar Holm: "Fiskernes oprør 1978 og 1987" (Hakon Holm, 264 illustrerede sider, på gaden den 17. maj).

Citater fra bogen:

"Torsken har mere hjerne end Dem minister", banner til demonstration foran Christiansborg

"Vi kan ikke anbefale rejsende at begive sig til færgehavnene på fredag. Efter at statsministeren har afvist at tale med os, er der ingen anden udvej end at blokere havnene. Vi har ikke andet at bruge vore skibe til", Ole Basse Mortensen, talsmand for fiskernes aktionskomite

"Fiskerne er i en desperat situation, men det berettiger dem ikke til at begå selvtægt i form af blokader. Aktionen i fredags var simpelthen hovedløs, og gentagelser vil ikke fremme fiskernes sag", dagbladet Børsen

"Endnu vigtigere er det at slå fast over for de aktionerende fiskere, at lige meget hvor mange havne de blokerer i lige meget hvor lang tid, så bliver der ikke flere fisk til dem i havene omkring os", dagbladet BT

"Giv os lov til at fiske, så er både Langelinie og de andre havne blæst for både på under en halv time", Leif Hansen, talsmand for fiskerne

"Blokaden, der delvis vil lamme landet, er en hovedløs affære. Stop den. Sejl hjem med de store resultater, der er opnået. Næste runde foregår ved forhandlingsbordet", Dagbladet Bornholmeren

"Fiskeriministeren har ladet sig besnakke af nutidens mørkemænd, havbiologerne, som siger, at der ikke er fisk nok. Det er givet, at eftertiden vil smile overbærende ad disse biologer, ligesom vi i dag smiler ad heksedoktorer og guldmagere. Det er naturligvis det glade vanvid at påstå, at der ikke er fisk nok i havet", Mogens Glistrup, MF for Fremskridtspartiet

Fiskernes problemer blev synlige for alle – og emne til årets studentereksamen

Tidende bringer her kapitel 11 fra Ivar Holms bog "Fiskernes oprør 1978 og 1987". Det giver et oprids af fiskernes aktion i 1978, en kamp, som sluttede med gadefest på Langelinie og fortsatte med ballade i fiskeriforeningen hjemme på Bornholm.

KAPITEL 11

Referat fra sagførerkontoret

Tirsdag den 16. maj afholdes det første møde med landsretssagfører Kai Skovgaard-Sørensen. Hele forløbet bliver ridset op – lige fra det første møde i Nexø den 1. maj til dags dato. Fra Leif Hansen/Jane Hansens mødereferat kan følgende fremhæves:

"Blokaderne var anmeldt til myndighederne som demonstrationer, og DFDS 109 og andre færgerederierne fik i god tid underhåndsmeddelelse om, at de ved livsvigtige transporter ville blive sluppet igennem spærringerne. Stena-Line og flyvebådene i København har bebudet erstatningskrav. Hvis flyvebådene rejser erstatningskrav, så kommer fiskerne med et modkrav for ødelagte lønninger, skandæk og pullerter, da flyvebådene ikke overholdt fartbegrænsningen i Københavns Havn. Da den færøske coaster ikke ville respektere afspærringen i København, slækkede man wiren af. En officer fra marinen har udtalt, at de ikke følte sig blokeret.

Al kommunikation er foregået mundtligt over radio eller via telefon fra "Silphas" styrehus. Intet blev meddelt skriftligt, og ingen blev tvunget til noget som helst. Krisestabens stormøder i Dansk Fiskefartøjsforsikrings kælder sluttede først, når man var enige om det næste skridt i aktionen.

Den interne plan omfattede 1 mand i krisestaben fra hver fiskerihavn. Derudover blev der for eksempel nedsat et lokalt udvalg i Korsør bestående af 16 fiskere, af disse blev Eigil Hansen, Søby, Svend Jørgensen, Korsør, Ejvind Egemose, Bagenkop, Kurt Evald Rasmussen, Bagenkop og Johs. Nielsen, Sønderborg udpeget til krisestaben i København. Hverken Ole Basse, Leif Hansen eller andre talsmænd fra de forskellige havne deltog med deres kuttere i blokaderne. Tværtimod så opfordrede talsmændene til ro og værdighed. Nogle få kuttere var aktive i spærringerne, mens andre sejlede rundt i havnebassinerne for at vise deres solidaritet.

En enkelt kutterejer har udtalt sig negativt til Danmarks Radio. Han blev bedt om at sejle hjem, men blev i København fordi hans besætning nægtede at sejle. Af de cirka 2.000 mand, der lå ved Langelinie, kom en mand i detentionen. Dette må betragtes som eksemplarisk opførsel.

Skovgaard-Sørensen sagde, at en søværts blokade må betragtes som mindre farlig end en blokade på land. Landmændenes blokade af Lillebæltsbroen havde udløst en bøde på 165 kr. til hver af de 19 deltagere, og ved denne blokade var der slået en person ihjel. I 1975 fik hver fisker 400 kr. i bøde, da de blokerede kemikalietankeren "Grindal" i Esbjerg havn. Landsretssagføreren skal til møde med statsadvokat Hertz på torsdag, og her vil han foreslå en bøde på max. 200 kr. pr. fisker, idet de erkender at have begået noget ulovligt.

Fiskerne fra de forskellige pladser vil blive afhørt af politiet i deres hjemhavne. En komplet liste over de demonstrerende vil blive sendt til Skovgaard-Sørensen. Han er sagfører for alle deltagerne, og man vil søge at få ham beskikket som forsvarsadvokat, derfor skal alle henvendelser ske til ham. Det eneste fiskerne, skal underskrive, er deres egne data".

Fiskeribanken

Selvom aktionen snart er slut, behandles fiskerikrisen stadigvæk som "varmt stof" i pressen.

Børsen interviewer kontorchef i Fiskeribanken Jørgen Hertoft. Han oplyser, at banken har gode muligheder for at hjælpe en fiskekutter i økonomisk nød. Man har altid været fleksibel med henstand på afdrag og renter på lån i indtil fire terminer. Banken har også lån i store dele af den bornholmske fiskeflåde, men har ikke hidtil mærket nogen strøm af ansøgninger om henstand.

Før 1976 kunne man optage udlandslån, men valutaudviklingen og kort løbetid har nu bragt disse låntagere i en økonomisk klemme. Fiskeribanken har ofte mulighed for at konvertere de udenlandske lån til lån i danske kroner.

Regnefejl

Den 16. maj skriver Bornholms Tidende, at Fiskeriministeriet har regnet forkert. Der er fisket 1.200 tons torsk mindre af aprilkvoten, end det tal, som ministeriet i første omgang har regnet sig frem til.

Denne mængde har man overført til maj-kvoten, således at den nu udgør 4.200 tons. EF har et tilbud liggende om at få overført 2.000 tons fra Sverige, men svenskerne forlanger, at disse torsk skal losses i svenske havne, og de vesttyske fiskere mener, at de skal have det halve af denne kvote.

EF's komite for interne anliggender arbejder netop denne eftermiddag (16. maj) for at få løst problematikken. Leif Han- sen fra aktionskomiteen fortæller til avisen, at han vil redegøre for resultatet på onsdagens parole. Man har ikke tænkt sig at sejle hjem, før der foreligger et resultat.

"Gør vi det, så tager de bare landbrugsproblemerne frem igen, og lægger fiskeriet i skuffen", siger Leif.

Leif slutter med at orientere Bornholms Tidende om aftenens fest. Han regner med cirka 2.000 deltagere, men det gør ikke noget, hvis københavnerne kravler over stakittet for at deltage. Rockere er dog ikke velkomne.

Økonomisk redegørelse

Cand.polit. Niels Gert Bolvig fra Århus Universitet har i slutningen af 1977 lavet en økonomisk undersøgelse til brug for Skagens Fiskeriforenings årsberetning. Bolvigs gruppe har analyseret tallene fra en række af OECD's rapporter, og tallene viser, at Danmark er det land, der giver suverænt mindst i statstilskud til fiskeriet.

Bornholmeren konstaterer på den baggrund, at det støtter op om Leif Hansens udtalelse om "ugens magreste tilbudskylling". Leif mener, at regeringens tilbud kun er lapperier.

"Det, vi først og fremmest ønsker, er tilladelse til at fiske", siger Leif.

Den måde fiskerierhvervet behandles på i EF er højst forskellig, og vi har altid fået at vide, at fiskeripolitikken skulle harmoniseres.

Leif Hansen understreger, at aftenens fest på Langelinie udelukkende er for at sige pænt farvel til hinanden og til københavnerne. Der er ingen grund til at fejre noget, men der er skabt mange gode venskaber under opholdet, og det fortjener en markering.

Aftenparolen tirsdag den 16. maj kl. 18:00

Leif Hansen fortæller, at krisestaben har konfirmeret beslutningen om at sende kutterne hjem. Vi har ikke fået alt det, som vi kom efter. Det havde vi heller ikke forventet. Så havde politikerne jo indrømmet, at de ikke var dygtige nok i første omgang.

Vi har fået lidt lapperier, men vil holde fiskeriministeren fast på, hvad han har lovet os: Billige kontantlån efter trangskriterier samt oplægningspræmie og en forcering af regeringens plan om fremtidig styring af fiskeriet. I løbet af tre måneder vil han indkalde Den Baltiske Fiskerikommission, og som det første har han lovet at tage sig af laksefiskernes grænseproblemer.

Ellers er der ingen i befolkningen eller på Christiansborg, der er i tvivl om, hvad dansk fiskeri står for. Videre oplyser Leif, at han personligt ikke er tilhænger af blokader, men i denne situation var det en kollegial opfordring, der gjorde ham til talsmand. Til slut ønskes alle en god fest. Foruden mad og drikke vil der blive forskellige former for underholdning fra scenen. Krisestaben regner med, at festen afvikles i god ro og orden, således at det gode ry, der er opbygget over de sidste 14 dage, ikke spoleres.

Asfaltbal

Cirka 2.000 personer fester om aftenen på det område, som politiet har spærret af til formålet. MF Niels Anker Kofoed deltager og ligeledes gør et større opbud af TV-Avisens medarbejdere.

Ellers er det fiskerne med deres familie og en god del københavnere, som fester. På et tidspunkt ankommer der et hold rockere og vil ind på pladsen. Da Ole Basse siger: "I er da velkomne, men jeg kan ikke garantere for jeres sikkerhed", starter de deres motorcykler og forsvinder.

Aja Braid fra Svaneke synger blandt andet et par lejlighedssange. Burgunderne spiller, Henning Larsen synger bornholmervisen, Søren, Leif og Jens fra Christiansø giver nogle sømandssange, og Mogens samt Niels Dam og Torben fra Årsdale spiller op til dans. Alt bliver afviklet under konferencier Remy Eriksens kyndige hånd. Remy er til daglig folketingsbetjent, men har et fritidsjob som konferencier.

Politiet har givet tilladelse til at holde fest hele natten, men festen slutter kl. 01:00.

Sidste parole i København

På onsdagens morgenparole bliver hele aktionen gennemgået, og man konkluderer, at resultatet ikke er som ønsket, men at man nok ikke kan forvente andet ved en ulovlig aktion. "Hvis problemerne med vores fiskeri ikke er trængt ind i politikerhovederne nu, så sker det nok aldrig", siger Leif Hansen.

Aktionskomiteen opfordrer fiskerne til at starte fiskeriet op igen natten mellem søndag og mandag. Det falder den bornholmske fiskeindustri for brystet. De har nu manglet råvarer i over 14 dage og er nervøse for at miste deres kunder, hvis der ikke bliver landet fisk hurtigst muligt.

De bornholmske kuttere vil afsejle mod Bornholm kl. 18:00, men bliver bedt om at anløbe Rønne kl. 07:00 næste morgen (torsdag den 18. maj) til en sidste samling. Aktionskomiteen takker havnemyndighederne i København for godt samarbejde, og disse roser fiskerne for deres eksemplariske opførsel.

Havneassistent Svend Skov Jørgensen udtaler: "Det er de nemmeste gæster, vi har haft i meget lang tid. Ikke en stumpt papir har de efterladt sig".

En ung unavngiven fisker har dog så svært ved at tage afsked med en sød pige, at hans skipper til sidst råber: "Jamen, så tag hende da med".

Berlingske Tidende spurgte havnekaptajn Erik Løbner om kutterne har betalt havnepenge. Han oplyser, at bortset fra de fire store både, så er havneopholdet gratis i de to første uger, men derefter koster det 80 øre pr. nrt for kuttere, der er over 4 brt. Så uanset om der kommer en regning eller ej, så er det kun små beløb, det drejer sig om.

Afslutning i Rønne

Som planlagt bliver der næste morgen i Rønne takket for den ro og ordentlighed, aktionen er blevet afviklet med. Leif Hansen og Ole Basse Mortensen fastslår, at om ikke andet så har man fået gjort opmærksom på erhvervet, og i fremtiden vil der blive holdt ekstra øje med politikerne. Lokalt bebuder Ole Basse, at der måske kan komme større storme.

Man har under opholdet i København samlet de fornødne 200 underskrifter, som kræves for at få afholdt en ekstraordinær generalforsamling i Bornholms og Christiansøs Fiskeriforening. Denne forventes afholdt den 23. juni. De bornholmske talsmænd har indsendt nedenstående 5 forslag til bestyrelsen, som man ønsker sendt ud til urafstemning:

1) Foreningen ansætter en veluddannet jurist eller økonom, der taler et par fremmedsprog. Lønmæssigt ligestilles han med formanden, og de skal hver have 10.000 kr. om måneden.

2) Oprettelse af en uddannelsesfond.

3) Oprettelse af en udligningsfond.

4) Formand og næstformand må ikke deltage i politisk arbejde.

5) Formanden skal have fast træffetid på kontoret.

Den nuværende formand, Gunner Rasmussen, er både medlem af Nexø kommunalbestyrelse og Bornholms amtsråd for partiet Venstre.

Sussi Handberg er også blandt talerne i Rønne. Hun har afholdt en række møder på Bornholm både som privat rådgiver og med myndighederne. Hun forventer nu, at alvoren af fiskeriproblemerne er gået op for kommunerne og påpeger, at de har en forpligtigelse til at hjælpe, hvis fiskerfamilierne kommer i økonomisk klemme.

Sussi får som tak for sin indsats overrakt et keramikfad og en granitlampe.

Til hjemhavnene

Derefter sejler kutterne til deres hjemhavne. I Tejn vajer Dannebrog fra alle flagstænger omkring havnen, og familie og venner tager imod på kajen.

I Tejn er adskillige laksekuttere hjemmehørende, og disse får travlt for at nå den sidste fangstrejse inden 1. juni, hvor sommerfredningen indtræffer. I Nexø er familie og venner også mødt op med velkomstskilte og flag. Endvidere stikker borg- mester og havneudvalgsformand Preben Holm-Jensen på næven og drikker en håndbajer sammen med de hjemkomne.

Øllet er doneret af depotejer Walter Nielsen, Tuborg-depotet. I Hasle landsætter man en københavnerinde, der sidenhen befandt sig så godt, at hun blev på øen i flere år.

Aktionsgruppen har ret. Fiskeriets problemer er nu kendt i hele landet. Blandt andet er et af emnerne til årets studentereksamen: "Østersøfiskeriets alvorlige krise".

På grundlag af et fyldigt baggrundsmateriale og statistikker skal eleverne besvare spørgsmål om fiskeflådens struktur, fangster og fordeling på fangststeder.