Legendariske musikere spillede op med flower power

Legendariske musikere spillede op med flower power
Foto: Musikhuzet/Torben Severinsen
NOTITS | 20. MAJ 2024 • 18:00
NOTITS
20. MAJ 2024 • 18:00

Der blev budt op til dans, da bandet Dream City Burning søndag gav koncert i Frem i Svaneke.

Det fortæller Musikhuzet, der sammen med musikforeningen No Name, havde arrangeret koncerten.

Dream City Burning består af velkendte navne som b.la. Peter Ingemann, Søren Berlev og Kim Menzer. Tidligere kendt fra rockbands som Burnin Red Ivanhoe og Gasolin.

Det var således også på den baggrund, at de garvede rockmusikere inviterede på en tour de force gennem rockhistorien. Tilbage fra de unge år, hvor Thylejren og eksplosionen af den såkaldte flower power musik begyndte det hele. Der blev spillet gamle og nye kendinge, der vækkede nostalgi hos publikum, og ballet blev lukket med hittet "Herfra hvor vi står".