Balkalyngen blomstrer

Balkalyngen blomstrer
Balka Lyng er Europas østligste sandstens hede med lyng.
DELUXE | ABONNENT | 5. AUG 2023 • 15:30
Af:
Søren P. Sillehoved
DELUXE | ABONNENT
5. AUG 2023 • 15:30

Det fredede område nord for Balka er naturplejet med får, derfor kan man i august og september opleve en smuk sandstenshede med smukke blomstrende hedelyng. Området kaldes Balka Lyng. Samtidig er der gamle kulturminder. Mellem de flade sandsten findes flere gravrøser fra jernalderen, og langs kysten er der øens længste skanse på ikke mindre end 600 meter.

Hvis man følger Lange Skanse mod nord, kommer man frem til Nexø Sydstrand. Stedet er Bornholms bedste lokalitet for hav- og vadefugle. Hele året er der mange rastende ænder og gæs, i juli og august ses tusindvis af nordiske vadefugle på træk. Samtidig er området en fornem plantelokalitet, deriblandt mange sjældne.

Fra parkeringspladsen ved Balka Strand fortsætter man nordpå ad vejen. Hvor den slår et sving for at fortsætte op mod landevejen, parkerer man bilen. Derfra følges stien til højre mod Balka Lyng. Hele den foreslåede rute er under tre kilometer og meget nem.

 


Lange skanse er øens længste med sine 600 meter. Måske anlagt fra jernalderen.

 

Balka Lyng

Området er fredet. Stedet består af flade sandsten, og regnes for Europas østligste sandstens hede med hedelyng. Der afgræsses med får, så selvsåede træer ikke skal overtage og kvæle lyngen. Mellem de flade sandsten er der ikke meget jord, da den på grund af de flade sandsten er fugtig, kan man også finde mange blomster. Foruden den smukke hedelyng vokser der også stenbræk, torskemund, djævelsbid, revling og den lille kødædende soldug.

Farvevajd og kvan

Langs kysten kan man også finde farvevajd. Den har gule blomster i maj og juni. Planten har siden vikingetiden været dyrket for sin evne til at farve blåt. Farvevajd er almindelig i Rusland og Baltikum, men regnes for sjælden i Danmark. Her er den almindelig.

På de mange volde af tang vokser der kvan, en høj skærmplante med en rødlig stilk. I vikingetiden blev den regnet som en køkkenurt. Fra såkaldte kvangårde kunne man om foråret spise dens saftige røde stængler, om efteråret og vinteren rødderne. Samme sted vokser også en anden skærmplante, det er den meget giftige skarntyde.

 


Mange såkaldte kraterrøser fra jernalderen findes mellem de flade sandsten.

 

Kraterrøser og skansen

Mellem skansen langs kysten og området med hedelyng findes mange kraterrøser. Det er gravhøje fra jernalderen med en tragtformet fordybning i midten. I ældre tid mente man det kraterlignende udseende skyldes en nedstyrtning af graven. Årsagen er snarere gravrøvere, der ikke lagde stenene tilbage.

Ved den lavvandede kyst anlagde man allerede i jernalderen en skanse som forsvar. Den er med sine 600 meter øens længste skanse, kaldt Lange Skanse. Højden er fra en til to meter, og opbygget af vandrette sandsten med græstørv. Der er stadig spor af fem kanonbænke fra 1800.

Et gammelt sagn

Selv om arkæologer tvivler om skansens alder, blev den i 1600 tallets svenske krige omtalt ifølge et gammelt sagn. Den 9. juni 1645 ankrede en stor svensk flåde op langs kysten og forsøgte landgang. Nexøs militær var flygtet, tilbage var der kun en ældre mand med et gammelt gevær der passede skansen. Da han så alle svenskerne turde han ikke skyde for at forsvare skansen. Men så hørte han nogle stemmer råbe. ”Skyd mand, så skyd dog”. Det var de underjordiske der ville hjælpe ham. Men man skal selv hjælpe til, så han løftede geværet og skød. I det øjeblik var luften tyk af flintekugler, og alle svenskerne flygtede væk og sejlede nordpå. Senere forsøgte de landgang nord for Nexø og angreb byen. Bagefter fortalte den svenske admiral om det skete ved skansen:

”Den gamle mand ved skansen kunne vi sagtens klare, men ikke alle de små med deres røde hatte på hovederne”.

 


Fugletårnet ved Nexø Sydstrand.

 

Nexø Sydstrand

Følger man skansen mod nord kommer man frem til Nexø Sydstrand. Kysten består af flade sandsten der skaber et lavvandet område med mængder af råddent tang. Selv om tagen lugter skaber den levested for mange små krebsdyr og vandinsekter. Der er føde for mange fugle, derfor er Nexø Sydstrand øens bedste fuglelokalitet. Området er fredet som vildtreservat, hunde skal holdes i kort snor og lystfiskeri er ikke tilladt. Der findes et godt fugletårn ved stien.

Fuglene afhænger af årstiden, det er de samme arter som ved det jyske vadehav. Selv om der ikke er så store antal, så ses fuglene meget nærmere.

Om foråret ses lokale ynglefugle som gravand, gråand, edderfugle, knarand, stor og toppet skallesluger og rastende skarver, fiskehejrer og måger. Fra juli og august er der store mængder af vadefugle, der raster under trækket fra nordiske ynglesteder. Mudderklire, rødben, sortklire, tinksmed, hvidklire, strandskade, brushøns, regnspove, præstekrave og mange arter af ryler. Der kan også ses mange terner.

I september og oktober dominerer ænder og store mængder af grågæs, blisgæs, svaner og flokke af canadagæs.

 

Rødben ved Nexø Sydstrand.

 

Turen fortsat

Hele tiden ses mange fugle, endnu flere når man runder pynten og kommer til det fladvandede område med opskyllet tang. Ved stranden raster der store mængder af små og store vadefugle, måger, ænder, gæs og svaner. I august kan der ses terner. Hvis man ser en slank hættemåge med lange vinger er det en havterne. De lange vinger fortæller det er trækfugl, og den har også en ekstrem lang rute foran sig. Målet er de åbne havområder på Sydpolen og retur. En strækning på 40.000 kilometer.

Stien langs kysten fortsætter til Nexø. Man kan returnere ved fugletårnet og følge skovstien op mod landevejen og fortsætte til venstre ad den snorlige cykelvej.

Jernbanen Rønne-Nexø

Den snorlige cykelvej var oprindelig jernbanen Rønne-Nexø fra 1900. Da den i 1968 blev nedlagt, brugte man strækningen til cykelvej. Den følges et par hundrede meter til den passerer en sti mod venstre. Den følges gennem fyrreskoven, Balka Lyng og man kommer tilbage til turens udgangspunkt.

God tur.