Arboretet, de skjulte søer og træernes sidste hvilested

En skovbotanisk park kan aldrig komme under begrebet en naturperle, en Arboretet i udkanten af Almindingen er en undtagelse, selv om området består af udplantede og eksotiske træer fra store dele af jordkloden. Der er meget naturskønt og fyldt med gode stier. Midt i haven er der en lille mose. Måske ligner den andre, men der er noget særligt over moser omgivet af smukke træer.

 

Turen

I den sydvestlige del af Almindingen ved landevejen mod Rønne findes skovfogedboligen 'Segen'. Adressen er Segenvej 37. Over for det ses en stor parkeringsplads med gode toiletter. Herfra fører en fin sti til Arboretet og videre mod de skjulte søer og skovkirkegården. Turen er på cirka tre kilometer og nem. Der skal dog passeres smalle gangbroer over en lille mose og en trappe undervejs.

Uden for Arboretet i udkanten af Almindingen er der afmærket en sti, som fører til nogle af Almindingens mere skjulte søer og moser og ender ved en skovkirkegård, også kaldt Orkanskoven. Den mindre kendte attraktion er en bøgeskov, der væltede under en storm i oktober 1967. I stedet for at fjerne træerne ville man udføre videnskabelige undersøgelser om deres forfald. Det påviste, at selv om de væltede stammer kom til at ligne døde skeletter, var de stadig i live, hvilket skyldes træernes sociale liv.

Den skovbotaniske have Aboretet blev anlagt af skovfoged Valdemar Sejer i 1930'erne. Hans ønske var at udplante træer fra det meste af den del af Jorden, der befinder sig på den samme breddegrad som Bornholm. Dengang var træerne helt ukendte i Danmark, men i dag kan de købes i næsten alle danske planteskoler. Efter skovfogedens død mistede skovstyrelsen interesse for haven, og den forfaldt. Lokale naturfolk blev senere opmærksomme på den uheldige udvikling, og fra 1983 blev unge arbejdsløse sat til at rydde op. Samtidig kom der kontakt til Arboretet i Hørsholm. Dens daværende leder, Søren Ødum, udvidede derefter den bornholmske have med nye arter af træer. Blandt andet sjældne nåletræer fra Japan, Korea samt birketræer fra Kina. De senere år er der opsat skilte ved særligt interessante træer.

Haven besøges af mange tilrejsende skovfolk. Alle mennesker kan dog få en dejlig oplevelse det smukke sted. Ved den store græsplæne er der borde og bænke, der bruges af rigtig mange besøgende efter turen.

Vandreturen gennem Arboretet

Tæt ved indgangen vokser til højre et stort kastanjetræ. Det er ægte kastanje, der også kan spises, senere passeres et tulipantræ. Skråt overfor plænen mod venstre ses havens stolthed, et træ fra Korea med navnet kalopanax. Det har ikke noget dansk navn, men hører til slægten vedbend. Følger man stien til venstre kommer en lang række platantræer, senere også mange sjældne nåletræer. Blandt andet californisk kæmpefyr, som i sit hjemland hedder redwood.

Ved kanten af søen findes en kompasrose af sten med opsat stor sten, der ligner en mand med en hat på hovedet. Den kaldes for ”Annas kæreste”. Foto: Elizabet Christensen

Annas kæreste

På et tidspunkt ses mod højre ved søen en stenbunke, anlagt som en kompasrose. Ovenpå den opsatte Valdemar Sejer en sten, der lignede en mand med en hat på hovedet. Han kaldte den ”Annas kæreste” efter en medarbejders datter der aldrig fik en mand. Stenen fandt han i en af skovens åer, hvor vandet havde slebet den i facon.

For enden af skovsøen ud til landevejen følges stien mod venstre. Efter nogle sære nåletræer med dolkelignede nåle, kaldet abernes skræk, er man kommet udenfor Arboretet og er påbegyndt resten af vandreturen.

Først passeres en lille kedelig mose til venstre, men kort efter skal man passere en smal gangbro til den modsatte side af en mose kaldet Svovlmyre. Den lugter af sure svovlgasser fra rådne planter. Derefter følges stien frem til en smuk skovsø med en kant af nåle og birketræer. Søen kaldes Store Grankule og ligner en smålandsk mose. Vandet er klart, og ved den lille bænk vokser der skovmærke, en sjælden plante på Bornholm. Hvis man elsker en kryddersnaps er den god.

Trappen fører ned til en vandfyldt sprækkedal med navet Duedalsvandet. Foto: Søren P. Sillehoved

Mod Duedalsvandet

Efter søen følges ruten gennem nåleskoven til skovvejen Grønnegade. Her kan man blive lidt forvirret, for de gule mærker viser to veje, den ene fører til et stort røsegravfelt fra jernalderen, mens den rigtige rute går mod venstre. Snart passeres en større skovvej, og man fortsætter gennem en nåleskov, indtil stien ender ved en trappe.

Den fører nedad til en smuk vandfyldt sprækkedal, kaldet Duedalsvandet. Måske var søen en gammel offermose, og navnet betyder død, men det kan også komme fra det oldnordiske ”Dove”. Et gammelt navn for en blød sump, og i mosen vokser der mange arter af mos. Man følger stien til højre, og via en smal gangbro fortsætter stien opad gennem en løvskov og passerer et ældre stengærde.

De væltede bøgetræer i Orkanskoven ligger i den samme retning. Foto: Søren P. Sillehoved

Skovkirkegården

Skovvejen hedder Rytterknægtsvej, og den fører mod højre til øens højeste punkt. På den modsatte side af vejen går en lille sti ind til skovkirkegården, der også kaldes for Orkanskoven. På opsatte skilte står der 'videnskabeligt iagttagelsesområde'. Midt i oktober 1967 kom en orkan over øen' der væltede 90.000 kubikmeter træmasse, og der var også mange bøgetræer. Da de endnu ikke havde smidt deres blade, væltede de omkuld af blæsten. Mange af skovens træer blev skåret til tømmer, her valgte man at følge bøgeskovens skæbne.

Man må ikke forlade stien. Man kan se på de nedliggende bøgestammer, i hvilken retning orkanen kom fra, for de væltede træer ligger i den samme retning. Nogle ligner døde skeletter, men unge bøgetræer skyder op fra de døde stammer eller i deres nærhed. Det skyldes træernes sociale liv, hvor nødvendige næringsstoffer og vand kommer fra andre bøgetræers rødder. Det kan også transporteres med svampenes sporer nede i jorden, der fungerer som internettets bredbånd. Det meste af svampen vokser under jorden, det synlige er kun svampens frugtlegeme. På mange væltede bøgetræer ses de grå tøndersvampe. De sorte knapper kaldes afsmittende topsvamp. Flere steder ses randbæltet poresvamp og gule svovlhatte.

Stien fortsætter udenfor 'kirkegården' og fører mod venstre gennem skoven, indtil den ender ved parkeringspladsen, hvor turen begyndte.

God tur.

 

Tøndersvamp på et væltet bøgetræ. Foto: Søren P. Sillehoved

 

Vandreturens højdepunkter

Arboretet og de sjældne træer.

Svovlmyre, mosen med gangbroen.

Store Grankule, en meget smuk skovsø.

Duedalsvandet, offermosen med klipper og mos

Skovkirkegårdens mystiske stemning