Vinbonden efter rekordår: Sådan bliver 2023

Jesper Paulsen på Vingården Lille Gadegård i Pedersker tror, høsten bliver ringe i år og kan samtidig konstatere en markant nedgang i salget i forhold til sidste års rekordår.

– Skal jeg tage den pessimistiske kasket på, så kan jeg nu se, at de næste 14 dage tror meteorologerne ikke på noget omslag i vejret, de lover varmt om dagen og koldt om natten, og det betyder, at mine planter kommer 14 dage eller tre uger bagud i forhold til at komme rigtigt i gang. Og den tid kommer jeg til at mangle i oktober, for vinplanterne bruger gerne 120 dage fra afblomstring til moden drue.

Sådan siger den bornholmske vinbonde Jesper Paulsen på Vingården Lille Gadegård.

– Uanset hvor varmt det er, så bruger de 120 dage, når de først er afblomstret, til at modne druerne. Så blomstrer de 14 dage senere, kommer jeg til at mangle de dage i den anden ende. For så begynder det at blive koldt, og så taber de bladene og producerer ikke sukker længere. Så et realistisk bud er, at i år bliver det et meget dårligt vinår, fordi sæsonen bliver for kort, uddyber han.

– Det er bedre, når det starter i maj måned med varme om natten også. Det kolde forår rammer vinmarkerne, og det vil i øvrigt måske også ramme dem, der dyrker majs, for de vil også gerne have meget varme om natten også for at komme i god vækst. Byg, græs, træer og så videre er fuldstændig ligeglade. Når det er varmt, så vokser de, når det er koldt stopper væksten – men vinplanten kommer ikke i gang, før der er stabil varme.

De andre landmænd mangler til gengæld vand?

– Ja, det er rigtigt, for deres afgrøder har jo vokset i en hel måned og brugt vand hver dag. Det har vores vinplanter ikke.

Og du mangler ikke vand?

– Nej. Vores vinplanter strækker sig syv meter ned i undergrunden til grundvandet, så der er ingen problemer. Min jord kunne lige så godt være brugt til grusgrav, for der er kun et tyndt jordlag, og så er der ellers syv meter grus, og dernede er grundvandet.

Så det er godt for vinplanter at gro i grus?

– Ja, det er fint. Desto sløjere jord, desto bedre vin, siger man. For det betyder, at planten danner et større og dybere rodnet for at kunne klare sig. Og med et større rodnet kan den tage flere mineraler og mere smag op fra jorden. Stod planterne i fed jord, ville de kun danne små rødder og ikke suge lige så meget til sig. Så sløj jord giver god vin, slår Jesper Paulsen fast.

Lig nul

Men det er varmen omkring bladene, der bestemmer væksten.

– Og den har vi manglet her i forårsnætterne. Det er ikke jordtemperaturen, der er afgørende.

Skulle årets høst opfylde profetien og blive ringe, går vinbonden dog ikke i panik.

– Jeg har masser af vin på lager, siger han.

– Seks tanke med 18.000 liter. Vinen har også godt af at ligge i tankene og modnes i nogle år, så der er ingen problemer.

Hvor stor er forskellen på et godt og et dårligt år procentvis?

– Der kan være 90 procent til forskel. Et dårligt år kan være næsten lig nul.

Hvornår har det været så ringe?

– 2004 var det værste, og så har der været et par år senere, som også var meget ringe.

Og det bedste år?

– De seneste to år har været rigtig gode. Nu kommer der så et år, som sikkert ikke bliver så godt, men sådan er det at være selvstændig erhvervsdrivende, vi scorer i de gode år, og så tager vi risikoen i de andre, siger Jesper Paulsen.

Han kan mærke, at der er færre turister i år, synes han, og de, der er, har færre penge at bruge, hvilket han blandt andet tilskriver, at både svenskere og nordmænd er ramt af en dårlig kurs på deres valuta i forhold til den danske krone.

– Vi har 15, måske 20 procent mindre salg i år, siger han.

– Sidste år var vores rekordår, og får to år siden var det supergodt, men nu ligner det igen det normale.

I alt er 8,6 hektar plantet til med vinstokke på Lille Gadegård.

Vingården Lille Gadegård sukker efter nattevarme

Der er kæmpe forskel på en vinplante som står inden døre og også har det varmt om natten, og en der står udenfor i nattens kølige luft. Det sidste forsinker væksten i flere uger.

Højt på to flagstænger ved Søndre Landevej vajer Dannebrog og fortæller, at her kunne være noget at komme efter, og en beskeden lille miniudgave af flaget vil også være med og vifter med al sin stoflighed og lykkes måske endnu bedre med sin kommunikation, for øjet søger jo naturligt mod bevægelse, og det lille Dannebrog er placeret på et skilt, som fortæller, at her er vinbutik og café.

Så er det sådan set bare at kigge ind mod ejendommen, som ligger lidt inde ad indkørslen, som prydes af en række balsampopler på den ene side. På laden står der "Vingården Lille Gadegård" og nede ved gavlen modsat indgangen til selve vingården står to store oprejste tanke. På den ene står der "Bornholmsk rødvin" på den anden "Bornholmsk whisky".

Vinstokkene står tæt langs indkørslen, og her holder vindbonden Jesper Paulsen til.

Han sidder inde i restauranten og får en kop kaffe med en ansat, men kommer straks på benene, da Bornholms Tidende træder ind.

Som altid er han i rastløs aktivitet, og nu skal han lige tjekke, om svinekammene på spyd i det åbne ildsted har det godt.

– Her kommer 120 spisende gæster i aften, forklarer han og bedyrer:

– Det smager rigtig godt.

Ud over grillet svinekam består menuen ikke desto mindre også af okseculotte og lammekølle med fløde- og provencekartofler, rødvinssauce, stor salatbar og – ja, det må man da formode – masser af hjemmeproduceret vin til.

– Men vandet er gratis her på vingården, siger han.

– Det, synes jeg selv, er irriterende at skulle betale for, når jeg er ude at spise, jeg bryder mig ikke om det. Men kom og se.

Nemlig, i det tilstødende lokale har han fået lavet en indretning med en hane, hvor folk selv kan skænke deres vand. Ved at lede vandet igennem nogle fustager sikrer han, at det altid holde seks grader.

– Vi undgår ismaskiner, dem er der altid problemer med i form af bakterier, siger han glad.

"Det er ikke forår ..."

Men hvordan står det egentlig til med vinbønderne for tiden?

Dansk landbrug sukker efter vand fra oven, og ind imellem forlyder det, at det danske klima i stigende grad ændrer sig til, at det måske kan være en god fidus af gå i den bornholmske vinbondes fodspor og slå om til vinproduktion.

Det er aktuelt en sandhed med modifikationer, forklarer Jesper Paulsen dog.

Jo, det er da fint med masser af sol, og vand mangler han ikke – men nattevarme, dét mangler han!

Også i en grad, så det kan gå hen at blive en rigtig dårlig vindruehøst.

Han forklarer, at med sådan et højtryk, som har præget det danske vejr et godt stykke tid, får vi ganske rigtigt masser af sol om dagen og ingen regn, men ak, om natten er der ikke noget skydække til at holde på varmen, og derfor har vi ganske kølige nætter helt ned til syv grader eller koldere.

Og så tror vinstokkene ikke på, at det er sommer, hvorfor de udskyder at blomstre og lave druer.

– Vinplanten vil helst have 15-20 grader også om natten, siger han.

– Så bare hvis vi i en halv times tid kommer ned på seks-syv grader, hvilket vi jo gør med højtryk og fuldmåne, så tænker planten "det er ikke forår endnu, så jeg venter lidt".

For at underbygge sine ord peger han mod loftet her i restauranten, hvor der hele vejen rundt hænger vinplanter, og hvor man tydeligt ser, at store, flotte drueklaser er på vej. De kommer fra kun fire vinplanter, som står uden for lokalet, altså ude under åben himmel, og pointen er:

– Går vi ud og kigger på de samme planter og ser, hvad der sker udenfor, så har de ikke engang lavet de blomster, der bliver til vinduerne. Der er kommet små knopper på, men de er ikke blomstret endnu. Herinde blomstrede de for tre uger siden, siger vinbonden.

– For her tænker planten, at det er sommer, og så vokser den løs, udenfor tænker grenene, at der er koldt om natten, så jeg venter lige med at sætte vækst på. Det er markant.

Ganske rigtigt. Udenfor, hvor de fire tykke vinstokke skyder op af jorden, ser det helt anderledes ud. Der er ikke blomster eller noget, der kan minde om drueklaser til forskel fra indenfor, hvor de fire vinplanter har spredt sig under hele loftet.

Som Jesper Paulsen siger med et finurligt smil:

– En vinplante er som svigermor. Passer man ikke på, fylder hun det hele i løbet af kort tid.

Tropenætter

Her i det fri er der kun små knopper på vinstokkene, de er slet ikke foldet ud og blomstret endnu.

– Der går nok 10-12 dage, siger han.

– Og det samme gælder ude på marken. De blomstrer slet ikke.

Du mangler altså nogle skyer om natten til at holde på varmen?

– Ja. Vi skal have tropenætter med 15-20 graders varme. Fuldmåne og højtryk giver varme, tørre dage dage, men uden skyer fiser varmen væk om natten, og temperaturen falder. Vi skal have skyer, der virker som en dyne.

Også gerne om dagen?

– Jo tak.

Jesper Paulsen forklarer, at produktion af hvidvin ikke nødvendigvis kræver sol, anderledes er det med rødvin.

– Efter druerne har skiftet farve til rød, skal de have sol, siger han.

– Og det er i anden uge af august og en måned frem. Når vi laver rødvin, bruger vi også skindet på druen, når vi gærer, og deraf kommer rødvinens farve og smag. Men har druernes skind ikke fået sol, smager rødvinen af grøn gren i stedet for, siger vi. Den bliver lidt bitter. Men så kan vi presse kun druen og i stedet lave rosévin. Hvidvin producerer vi helt uden skindet fra de grønne druer.

Veksler det fra år til år, om du kan lave rødvin?

– Ja. Oftest kan vi, men det sker, vi ikke kan.

Vinbonden begyndte i 2000 med at plante vinstokke, fortæller han og henter en uåbnet flaske, som han viser frem.

– Det først elendige år, vi havde, var i 2004, da det regnede og regnede, og vi skulle prøve at lave rødvin, men den smagte ikke godt. Og så skal man jo være ærlig, så du kan se her, hvad vi skrev på flasken.

På flasken står der blandt andet:

"Flasken har størst værdi som pynt, uåbnet".

Til gengæld søgte Jesper Paulsen under indtryk af situationen i 2004 Told og Skat i København om lov til at lave hjemmebrænderi. Dengang var der monopol på at brænde sprit, men den 10. august 2005 fik han sin bevilling.

– Så jeg brød monopolet i Danmark og lavede hjemmebrænderi, hvor jeg kunne tage den dårlige rødvin, destillere den, trække spritten ud og lave brandy og cognac. Og det gjorde vi så.

Dertil er kommet whisky lavet på byg og en stribe af forskellige alkoholiske drikke i øvrigt, deriblandt selvfølgelig honningsyp, som alle bliver produceret på vingården.

Årligt sælger Jesper Paulsen cirka 30.000 flasker, flest vin, men naturligvis også de øvrige produkter, og det sker alt sammen på vingården, idet der ikke er noget salg på nettet.

Vinbonden laver skovrute

Jesper Paulsen er på vej med et helt nyt tiltag på Vingården Lille Gadegård: En tur rundt i skoven, hvor de besøgende kan blive klogere på, hvordan alverdens træer egentlig ser ud i virkeligheden.

– Min farfar, Oluf, var skovmand, og han plantede mange mærkelige og sjove træer i skoven, forklarer vinbonden.

– Men så kom min far og jeg til, og vi er ikke skovmænd, vi har bare brugt skoven til brænde og flis. Men nu skal vi hen over sommeren installere luft- til vandanlæg og solceller, så vi skal ikke bruget træet længere, og flisfyret skal ud.

– Det betyder, at der står en hel masse flotte, gamle træer, som vi i stedet kan vise frem. Så sammen med en skovfoged vil vi lave en rute på tre-fem kilometer rundt i skoven, hvor vi sætter numre og navne på alle træerne, så kan folk gå en runde og se, hvordan rødeg, stilkeg, skovfyr og så videre ser ud. Der bliver måske 50 forskellige træer, man kan se, og nogle af dem store, 100 år gamle træer. Dem har vi ladet stå, fordi de er så flotte, og på den måde får skoven pludselig en anden værdi, siger Jesper Paulsen.