Uventet gebyr fik madoase til at bryde ud: 'Vi kunne ikke se os selv i øjnene'

Et gebyr pålagt brugerne af tilbuddet om gratis overskudsmad fik Madoasen Rønne til at trække sig helt fra organisationen Stop Spild Lokalt. En beslutning man på ingen måde fortryder, men det kræver samtidig noget ekstra at stå på egne ben, lyder det.

Et håndteringsgebyr på 35 kroner.

Det lyder måske umiddelbart ikke af meget, men når gebyret sker i forbindelse med, at man afhenter et ellers gratis måltid overskudsmad, kan det pludselig være meget. Det blev i hvert fald for meget for Madoasen Rønne, som afdelingen nu hedder, efter at den i sommers brød ud af samarbejdet med den store madspilsorganisation Stop Spild Lokalt, som havde indført gebyret på landsplan.

– Vi kunne ikke se os selv i øjnene som bestyrelse, for det var ikke det, vi havde skrevet os op til, siger Anne Larsson, da Tidende er på besøg hos Madoasen på Åvangsskolen i Rønne.

Hun har været med i tre år og er nu formand for organisationen, der tæller over 40 frivillige, som hver eneste dag kører ud og henter mad hos butikker på Bornholm, der har mad til overs.

– Nogle gange får vi ikke mere, end vi kan have i hånden, og andre gange kan vi knap nok have det i bilerne, men det er jo præmissen. Det svinger, hvor meget der er, men det sker meget sjældent, at vi kører helt forgæves. Uanset hvad tager vi jo imod med kyshånd, fortæller Anne Larsson.

Trukket ned over hovedet

Denne søndag er hun i "butikken" på Åvangsskolen sammen med en række andre frivillige; både dem der har været ude og hente overskudsmaden, og dem der tager imod og gør det klar til, når folk stiller sig i kø fra mandag klokken 15.

– Efter vi er blevet os selv, er folk vendt tilbage, og der plejer at stå mellem 50 og 60 mennesker derude. Fire gange om ugen, siger Anne Larsson.

Da gebyret blev indført den 10. juni, skete der nemlig det, at man hos Madoasen meget hurtigt kunne mærke, hvordan nogle stoppede med at komme. Og afdelingen i Rønne er langt fra den eneste, der har valgt at træde ud af Stop Spild Lokalt, efter gebyret blev virkelighed. Flere afdelinger på Sjælland er trådt ud; blandt andet fordi man vurderede, det ville få for store konsekvenser for nogle af dem, der benytter tilbuddet.

– Det blev jo bare trukket ned over hovedet på os. Vi blev slet ikke hørt, fortæller Anne Larsson om, da man fik nyheden om det nye gebyr.

Hos Madoasen har man fået lov til at være kvit og frit i lokalerne på Åvangsskolen, og man følte derfor ikke, at man kunne forsvare at skulle kræve penge af brugerne. Bestyrelsen indkaldte derfor til en ekstraordinær generalforsamling med alle foreningens frivillige blot en måned senere, hvor udtrædelsen af Stop Spild Lokalt blev gjort officiel.

– Hvis vores frivillige havde sagt, at de gerne ville køre videre, havde vi jo bare trådt tilbage som bestyrelse. For os der sad der havde ikke lyst til at køre det videre på den måde, siger Anne Larsson, der også havde en følelse af, at der med de nye regler blev lagt op til, at man skulle begynde at afvise folk, der kom efter en gratis pose mad.

– Vi vil ikke stå i døren og spørge folk og vurdere, om man er værdig til en gratis pose mad eller ej.

Afhængige af donationer

Gebyret blev ifølge Stop Spild Lokalt indført, fordi organisationens 1.300 frivillige betaler af egen lomme, for at det kan køre rundt.

Der er især tale om penge til benzin og fragt af maden hen til madoaserne. Men der er også tale om køb af plastikposer, handsker og andre fornødenheder, skriver hovedorganisationen på sin hjemmeside. Og det er da heller ikke, fordi Madoasen Rønne bare kan klare sig fuldstændig uden hjælp, erkender Anne Larsson.

– Det er det helt rigtige, vi har gjort, men vi kan også godt mærke, at vi er alene, og vi har brug for, at folk ser os og hører os. For nu er vi jo fuldstændig afhængige af, hvad folk donerer til os, når de kommer.

– Vi søgte om en bevilling hos Indsamlingsnævnet, så vi kunne sætte en sparegris frem, så folk kan lægge en tokrone eller femkrone, hvad man nu har råd til. For der skal stadig bruges nogle penge her til rengøringsmidler, fødevaregodkendte poser og så videre, forklarer formanden.

Heldigvis, siger hun, var der fortsat opbakning fra de forskellige butikker rundt om på øen, efter man meldte sig ud. Og samtidig kunne man som nævnt se nogle af brugerne vende tilbage, da gebyret forsvandt.

– Der har selvfølgelig været en opstart, efter vi blev selvstændige, hvor der er blevet arbejdet hårdt i bestyrelsen, men nu er vi ved at være, hvor vi gerne vil være. Vi har jo heller ikke skullet opfinde den dybe tallerken i forhold til konceptet. Præmissen er den samme, og vi skal stadig følge de samme regler.

Det sjove opvejer det mindre sjove

Til trods for den seneste tids udfordringerne, er der dog god stemning i madoasen; også selvom der en gang imellem må tales med store bogstaver til nogle i afhentningskøen.

– Mange er meget taknemmelige og glade, og så er der nogle, der brokker sig lidt, men det tager vi med et smil. Det hyggelige og sjove opvejer heldigvis alt det andet, siger Anne Larsson og fortsætter:

– Jeg føler jo også, at jeg stadig gør en forskel. Der er også det sociale i det, og du kommer ud og får snakket med en masse mennesker. Og så har vi det jo hyggeligt sammen.

Madoasen har også et samarbejde med regionskommunen, så de en gang imellem får nogle i arbejdsprøvning, og i øjeblikket har man faktisk to piger i praktik, som begge har givet udtryk for, at de gerne vil fortsætte som frivillige, fortæller Anne Larsson.

– I sidste gør man det, fordi man synes, det giver mening på den ene eller anden måde, siger formanden, før en af de frivillige, Gitte, afsluttende bryder ind:

– Alle undersøgelser viser jo også, at man bliver lidt lykkeligere af at være frivillig.