Turistbåd giver gevinst

Turistbåd giver gevinst
Måske har du ikke hørt om Lehnsgaard ApS, men bag firmanavnet står Søren Foli Danig og båden M/S Thor, der udgør forretningen. Foto: Jens-Erik Larsen
REGNSKAB | GUDHJEM | ABONNENT | 27. JUL 2021 • 15:00
REGNSKAB | GUDHJEM | ABONNENT
27. JUL 2021 • 15:00

Overskuddet vokser hos Lehnsgaard ApS. Det seneste regnskabsår har resulteret i et endnu større plus på bundlinjen end det forrige.

Måske kender du ikke Lehnsgaard ApS ved navn, men du har muligvis set deres produkt.

I Gudhjem står der et skib ved navn M/S Thor. Det er skibet, der sejler til Helligdomsklipperne og tilbage. En panoramatur kan man kalde det. Lehnsgaard ApS går under navnet et rederi. Et lille et af slagsen, nuvel. Men Søren Foli Danig, der er ejer af firmaet, leverede i 2020 et overskud. Denne gang på 152.000 kroner. Forrige år var det på 5.000 kroner.

– Jamen sidste år var ganske glimrende. Vi vækster rimeligt pænt, siger direktør og kaptajn Søren Foli Danig.

Vejen til vækst

Søren Foli Danig har sidste og året forinden selv stået for sejladsen med M/S Thor. Men i år har han ansat en, der hjælper ham med at sejle skibet, når han ikke selv har tiden.

Tiden har han brugt på at vækste.

– I år sejler jeg lidt mindre selv, hvor jeg sidste år sejlede rigtig meget. Nu vækster vi blandt andet, fordi vi har indført et nyt bookingsystem, og jeg har også brugt flere midler og tid på at markedsføre vores skib, siger Søren Foli Danig.

Også 2021 ser ud til at blive et rigtig godt år for Lehnsgaard ApS, fortæller direktøren.

– Min fornemmelse er, at det går rigtig godt. Vi har mange gæster, og vi fortsætter vores fremgang, som det ser ud nu.