Trods et år i økonomisk modvind formår man i koncernen CHN Holding at levere et positivt årsresultat.
Her lyder tallet på 1.064.000 kr, mens virksomhedens egenkapital er på 9.940.000 kr.
Koncernen, der råder over virksomhederne Maler- og Gulvfirmaet i Rønne, HTH Køkkener Bornholm samt Garant Gulve Bornholm, beretter dog om et hårdt år for gulv- og køkkensalget.
– Vi har generelt været præget af udfordringer med vigende efterspørgsel på grund af høj inflation og rente, lyder det i en pressemeddelelse fra Rønne Revision fremsendt på vegne af ejer Casper Holm Nielsen.