'Der er ikke mange brugte elbiler til salg på Bornholm'
Preben Jensen fra Biler Og Campingvogne Stenseby, som sælger brugte biler:
– Tesla ligger i den dyre afdeling af biler, og de mennesker, der vil købe en Tesla, starter jo måske omkring en million kroner og får så sænket prisen med cirka 150.000 kroner – det er ikke så relevant for os andre almindelige mennesker.
– Hvad angår brugte biler, så sælger vi jo hos os både biler til 30.000 kroner, 50.000 og 100.000, og jeg tror ikke, at det brugtbilmarked påvirkes ret meget. Men ser vi på brugte elbiler, og elbiler er jo Teslas domæne, så er der nok nogle, der får lidt af en overraskelse. For der står nok nogle elbiler rundt omkring, som nu i realiteten er sat for højt i pris. Dér er jeg bange for, det vil påvirke en hel del.
Du mener, det primært er elbilmarkedet, der bliver påvirket?
– Ja, det er jo dyre biler, vi taler om her, og en ny Tesla falder til det, den måske burde have kostet, da man startede med dem, men dengang var Tesla lidt alene om at levere elbiler i den klasse. Men ser man på elbiler, som brugt ligger et sted mellem 250.000 kroner og 400.000, så bliver de da påvirket af, at Tesla sænker prisen så meget.