Skraldemand går 30.000 skridt om dagen: 'Det er ikke, fordi vi er dovne'

Mange bornholmere skal fremover lette adgangen til deres affaldsspand, så skraldemænd ikke bliver unødigt belastet. På Tidendes facebookside har det fået flere til at undre sig, da flere oplever, at skraldemændene slæber affaldssækken over skulderen. Men lettere adgang til affaldsspanden kan forhindre nedslidning og arbejdsskader, siger tillidsmand.

Mere end 1.000 husstande på Bornholm har udsigt til fremover ikke at få hentet deres skrald. Det skyldes, at der er trin, løs grus, kraftig hældning, klipper eller smalle passager på under en meter, som forhindrer adgangen til skraldespanden, og dermed kan renovationsarbejderne ikke komme frem til skraldespanden uden at overtræde arbejdsmiljøreglerne.

Derfor tikker der i disse dage et brev fra Bofa ind i E-boks hos rigtig mange bornholmere, hvor det indskærpes, at hvis man som beboer ikke kan opfylde kravene, skal affaldsspanden køres ud til skellet.

– Jeg er da glad for det, for vi har talt om det tit, at adgangsvejen ikke er så god på Bornholm. Folk har måttet stille deres skraldespand, lige hvor de har lyst til, og nogle gange har vi måttet gå hele vejen rundt om huset, siger Søren Hørning, som er tillidsrepræsentant for renovationsarbejderne hos Fugato.

Vi skynder os, fordi når vi er færdig med ruten, har vi fri.
Det er med til at sætte tempoet op, og så stiger risikoen for uheld,
og det har jeg da også som tillidsmand klandret firmaet for

Søren Hørning, tillidsrepræsentant, Fugato

Han mener samtidig, at det er mange år for sent, at informationen bliver sent ud til borgerne, for reglerne har været de samme siden 2009, fortæller han. Det er først nu, hvor der er kommet flere påbud fra Arbejdstilsynet, at brevene er blevet sendt ud. Andre steder i landet, som eksempelvis i København, er det endda et krav, at spanden skal være ude ved skel, når renovationsarbejderne kommer forbi, men det har altså ikke været tilfældet på Bornholm.

Hvilken betydning vil det få for jer renovationsarbejdere, at der bliver lettere adgang til skraldespandene?

– Det vil få en betydning, for skraldemænd er nogle af dem, som får flest skader. Sidste år fik 16 ud af 23 skraldemænd en arbejdsskade (på Bornholm, red.). Det er alligevel en sjat, og når der har været så mange arbejdsskader, så må man få rettet op på det, siger han og nævner, at skaderne blandt andet var vridskader i knæet og stiksår på underbenet, som førte til, at en medarbejder skulle sys med 16 sting.

– Jeg tømmer selv næsten 6.000 spande om ugen og går omkring 30.000 skridt om dagen. Hvis jeg kunne spare bare lidt skridt om dagen, så ville det hjælpe, siger Søren Hørning, som selv er 65 år, men mange af kollegaerne er meget yngre.

– Jeg har kolleger på 35 år, som har smadret begge deres knæ. Mange holder kun i 10 år i det her job, og så hårdt skal arbejdet jo ikke være. Det er også svært for dem bagefter at finde et andet arbejde, fordi de er så nedslidt. Så det er ikke, fordi vi er dovne, at de her regler er der, siger han.

Altid være nogle, der er sure

Selvom brevene ikke er blevet sendt ud til alle endnu, oplever Søren Hørning, at der generelt er forståelse blandt borgerne for, at der skal være let adgang til skraldespanden for renovationsarbejderne. Og hvis nogle beklager sig, så henviser han til arbejdsmiljøreglerne.

– Det er jo ganske almindelige regler, og når der er regler, så skal de overholdes. Du får jo heller ikke en murer til at slæbe 50 kilo cement i en sæk mere. De ting er forandret, siger han.

Han mener desuden, at det ikke skyldes ond vilje, at der blandt mange borgere fortsat er udfordringer med adgangen til skraldespanden.

– De fleste tænker ikke over, at skraldemanden skal over fem trin og ned ad et gammel trappe for at komme hen til skraldespanden, for der har den jo altid stået. De fleste kan godt se, at deres skraldespand står lidt uhensigtmæssigt, men hvis den har stået der i 20 år, og der ikke er blevet informeret om en skid, så gør man ikke noget ved det, siger han.

På Tidendes facebookside er der også generel opbakning til, at arbejdsforholdene for renovationsarbejderne skal gøres lettere, men der er også enkelte, som mener, at nogle af reglerne er "hysteriske". Eksempelvis, at håndtaget på den grønne affaldsspand skal vende udad.

– Der vil altid være nogle, der er sure, og for kunden vil det være irriterende at låget vender den forkerte vej. Men i stedet kan man jo nyde, at man har haft de 15 år, hvor skraldespanden har kunnet stået der på den måde, siger han og peger på, at man må vænne sig til det nye, ligesom da man for nogle år siden skulle vænne sig til, at postkasserne skulle stå i skel.

Lokkes til at blive hurtig færdig

På Tidendes facebookside er der også flere, der kommenterer, at reglerne ikke nytter noget, da renovationsarbejderne udsætter sig selv for unødig stor belastning ved at slæbe affaldssækken og derefter slynge den op i skraldebilen.

Søren Hørning erkender, at det ofte kan forekomme, og det skyldes, at renovationsarbejdere er ansat på fyraftensakkord, hvilket betyder, at hvis man er færdig med sin rute før tid, så kan man gå hjem og stadig få fuld løn, og det får mange til at skynde sig. Derfor ser man renovationsarbejdere slæbe og slynge affaldssækken op i renovationsbilen, da det sparer tid.

– Vi skynder os, fordi når vi er færdig med ruten, har vi fri. Det er den gulerod, der er, siger han og fortæller, at han selv møder klokken 5 og går hjem ved 11-12-tiden og får fuld løn for det.

Han er dog ikke selv fan af ordningen, da han mener, den lokker folk til netop at sætte tempoet unødigt op.

– Det er et gode, men det er også rent knokkelarbejde, for jeg burde jo ikke være færdig før klokken 13. Det er med til at sætte tempoet op, og så stiger risikoen for uheld, og det har jeg da også som tillidsmand klandret firmaet for, siger han.

– Vi burde have sat os ned og sagt, det er fandeme ikke i orden, at vi bliver aflønnet på den måde, for den måde, vi arbejder på, er med til at slide os ned, siger han.