– Hvis man er seriøs med sin cykling, så ved man, hvor vigtigt det er at kunne stoppe ind og få en kop kaffe og et stykke wienerbrød på halvvejen, forklarer han.
Derfor er han i gang med at etablere et netværk af caféer over øen, hvor folk kan cykle hen, tage en kop kaffe og cykle hjem igen.
– Der er jo nogle steder her på øen - eksempelvis i Almindingen, hvor det er svært at findes et sted at få fyldt sin vandflaske op for ikke at tale om at få en kop kaffe og en træstamme. Så det skal vi have lavet en oversigt over, fortæller han.
Vil lokke dyr til
Mens hotellet i sommermånederne er fuldt belagt, så er der måske stadig flere gæster at hente i ydersæsonen - det må bare aldrig blive mere end ni måneder om året. De husker tydeligt livet som ejere af et vandrehjem, hvor det kun blev til 14 dages ferie hvert år.
– Og så har de fleste vel prøvet, at være på ferie sådan et sted med helårsturisme, hvor folk bare virker helt trætte, når de byder velkomne. Sådan vil vi ikke være, slår Lone Kirk fast.
Hun vil gerne lukke hotellet ned for at renovere og have tid til at hun og Bo Bjødstrup kan få tid til at kigge hinanden i øjnene og være sammen bare de to. Sådan bliver de klar til at modtage gæsterne med et smil når sæsonen atter starter.
– Vi elsker øen, og alt det, den kan. Vi skulle have købt det her for 20 år siden, men der havde vi selvfølgelig ikke pengene til det, smiler Bo Bjødstrup.
– Og det var heller ikke til salg, supplerer Lone Kirk.
Men konklusionen er den samme. Værtsparret stortrives på hotellet, der i år er blevet velsignet med store mængder af nøje plantet ukrudt, ligesom plænen ikke er blevet slået i hele maj måned.