Projekt lærte Bofa, hvordan affaldshåndteringen kan ske

I 2018 modtog Bofa 2,6 millioner kroner fra EU til at udvikle en metode til at håndtere affaldet. De tiltag, som nu med forsinkelse er undervejs, bygger på erfaringerne derfra, fortæller projektlederen.

I 2018 modtog Bofa 2,6 millioner kroner fra EU til et såkaldt Interreg South Baltic-projekt, hvor Bofa sammen med samarbejdspartnere i Østersø-regionen skulle udvikle en metode, så sortering og indsamling af affald kan foregå på den bedst mulige måde i fremtiden.

"Gamle bydele med små gader og smalle gænger er en stor udfordring, når der skal samles affald ind på øen. Men det skal snart være slut", skrev Tidende dengang, og forpersonen for kommunens daværende klima- og bæredygtighedsudvalg var begejstret for projektet:

– På denne måde kan Bofa være med til at styrke Bornholm som Bright Green Island og samtidig understøtte den grønne omstilling, der er så betydningsfuld for vores ø, sagde Anne Thomas således i en pressemeddelelse, hvori Bofa-direktør Jens Hjul-Nielsen sagde:

– Det er en stor udfordring at finde gode løsninger, der passer ind i de gamle bymiljøer, både på Bornholm og i en række andre områder langs Østersøen. Derfor er vi rigtig glade for midlerne samt samarbejdet med vores partnere i Polen og Litauen, der har lignende udfordringer. Det vil virkelig give os nye muligheder, vi ellers ikke vil have haft.

I dag ved de fleste på Bornholm, at affaldsordningen er et udfordret område, hvor løsningerne endnu ikke er faldet på plads, men hvad kom der reelt ud af projektet, som EU døbte "Wasteman"?

Det skulle løbe fra juli 2018 – da faldt de første 900.000 kroner til Bofa – og tre år frem, men corona betød, at det blev forlænget, således at det faktisk først er afsluttet med udgangen af juni i år, fortæller David Christensen fra Bofa, som har været projektleder på Wasteman her på Bornholm.

– I forbindelse med coronanedlukninger fik alle igangværende projekter mulighed for forlængelse, siger han og forklarer videre, at ved Interreg South Baltic-projekter gælder det, at der er indrapporteringer om udgifter og efterfølgende udbetalinger hvert halve år.

I juni i år var der en afsluttende online konference, hvor de forskellige partnere og lande, der har været med i projektet, deltog.

Affaldsøerne

Men hvad kom der ud af EU-millionerne?

Blandt andet på den polske partners hjemmeside imp.gda.pl kan man læse om, at Bofa arbejdede med to ting:

• Såkaldt co-design – som handler om, at Bofa involverede lokale interesser og borgere i udviklingen af et nyt affaldssystem.

• De fælles affaldsindsamlingssystemer (Shared Waste Collection Systems). Altså de såkaldte MiljØ'er eller affaldsøer, som det siden er blevet annonceret, der vil komme flere end 100 af rundt om på Bornholm, og hvor borgerne især i byernes brostensbelagte kringlede gader selv skal sortere deres affald.

– Det var de to vigtige ting for os at afprøve i projektet, siger David Christensen.

– Hvor co-design var en tilgang til, hvordan vi kunne komme til at tale med borgerne og finde frem til fælles løsninger. Det fik vi afprøvet.

En dialog med lokalsamfundet og en fælles udvikling af ideer?

– Ja, og det har vi afrapporteret på. Det andet er selve de fysiske genstande, altså de fælles affaldssteder. Den idé fik vi også afprøvet, og det er så den anden ting, man kan læse om i afrapporteringen, siger han.

Det var helt konkret Gudhjem og Pedersker, Bofa rykkede ud til og arbejdede med projektet, og nu hvor Bofa så småt er klar til at udrulle de affaldsøer, der skal etableres cirka 100 af, så sker det efter det princip, der blev afprøvet i Wasteman.

– Bag om kulissen, mens forsøget kørte med prototyperne i Gudhjem og Pedersker med affaldsindsamling, gik mit team og jeg også ud og indsamlede affald hver uge. Vi vejede, dokumenterede og analyserede renheden og mængderne af det affald, der kom ind. Man kunne jo forestille sig, at når folk selv håndterer deres affald, så kunne der være risiko for en dårligere sortering – det var en hypotese, vi testede, for at se, om den nu også holder stik, siger David Christensen og fortsætter:

– Og den klare konklusion på det var, at folk rent faktisk var gode til at sortere. Det var en vigtig konklusion. Dertil kommer, at vi havde en dialog med borgerne om udseendet på affaldsøerne. Hvordan de skulle udformes, simpelthen, og der var jo ting, som folk påpegede absolut ikke skulle se ud, som de gjorde, fordi de var ufatteligt grimme i bybilledet. Det æstetiske hensyn var vigtigt for især gudhjemborgere.

– Vi havde også dialog om, hvorvidt folk skulle bruge meget tid på sortering derhjemme, og om det var en gene for dem at skulle bevæge sig hen til affaldsøerne, men det var egentlig ikke markant udslagsgivende i spørgeskemaerne. Og alle de ting og resultater fremlagde vi over for de interesserede borgere på et onlinemøde, fordi vi på grund af corona ikke kunne mødes, siger David Christensen.

Velvillighed

Og hvad har de 2,6 millioner kroner fra EU betydet for jer?

– Projektet gav os lidt ro i forhold til, at det er en gangbar løsning at etablere fælles indsamlingssteder til affaldet. I hvert fald set med miljøbriller og i forhold til renheden og den mængde af affald, der kommer ind. For folk er villige til at sortere. Det kan godt være, at nogen føler, de har lidt gener af det, og at der er kritiske røster og synspunkter, men i løbet af projektet oplevede vi stor velvillighed i forhold til at sortere affaldet og gå til affaldsøerne med det.

Jeres hovedpointe er, at det er en brugbar løsning med affaldsøerne i byernes snævre gader?

– Ja. Man kan vende det om og sige, at hvis ikke det var konklusionen, så ville det være lidt underligt, at vi skulle udrulle 100 af de øer.

Og konklusionen er truffet på baggrund af Wasteman?

– Jeg vil sige: blandt andet, siger David Christensen.

– Og så vil jeg pointere, at der i projektet var lige så meget god læring i forhold til dialogen med borgerne. Det har haft stor indflydelse på den måde, vi kommunikerer med borgerne i udrulningen af affaldsøerne på. Det er på baggrund af Wasteman, vi kører ud med Bofa-bussen til forskellige bymidter, hvor vi kan indgå i dialog direkte med borgerne. Det er ufatteligt vigtigt, at vi rent metodisk har lært det i løbet af projektet. På den måde får borgerne mulighed for at tilkendegive, hvor de mener, det giver bedst mening at placere affaldsøerne i byrummet.

Bofa vil således besøge Rønne ved Hovedvagten torsdag den 22. og onsdag den 28. september kl. 13-19 og ved Elværket i Lille Madsegade fredag den 23. og torsdag den 29. sep. kl. 13-19.

Erfaringer fra Wasteman

På imp.gda.pl/wasteman/EN kan man blandt andet læse om de erfaringer, Bofa har gjort sig under Wasteman-projektet.

• Hvad angår co-design, som handler om, at Bofa involverede lokale interesser og borgere i udviklingen af et nyt affaldssystem:

1. Det var vanskeligt at diskutere tekniske og detaljerede problemstillinger i et offentligt forum, og kompleksiteten tilførte misforståelser i samtalerne mellem fagpersoner og borgere. Derfor bør der udvikles en forbedret metode til sådan kommunikation.

2. De traditionelle paneldebatdiskussioner skabte stor spænding med en "du mod os"-form for diskussion mellem borgere og affaldsselskabet Bofa, der driver projektet. Derfor blev forskellige mødeformater foretrukket lige fra møder med bestyrelser i samfundsorganisationer, konferencer, paneldebatter, kreative workshops, walk and talks, en filmvisning og udstillinger.

3. Den kombinerede kommunikation til deltagerne gennem egne medier (Facebook plus web), direct mails og offentlige plakater med presseomtale fungerede godt. Især sidstnævnte syntes at øge opmærksomheden og de positive holdninger blandt borgerne til at engagere sig i Living Labs.

• Hvad angår de fælles affaldsindsamlingssystemer, altså de såkaldte MiljØ'er eller affaldsøer:

1. Indretningen af ​​de fælles affaldspladser har stor betydning for borgerne. De fælles affaldspladser skal passe godt ind i bymiljøet, helst skal det være skjult, med tag, med plads nok til borgerne, udstyret med lys og skraldespande, der er nemme at bortskaffe affald i.

2. De største spørgsmål for borgerne handlede om bortskaffelse af restaffald og bioaffald, som de ønsker at have så tæt på hjemmet som muligt, hvorimod de fleste af borgerne ikke har noget imod at gå ekstra for at bortskaffe andre affaldsfraktioner.