Årsagen er, at frimærkerne sælges i en samlet serie af tre. To af dem har en værdi på 12 kroner, og det tredje koster 36 kroner.
– Jeg havde glædet mig til at bruge dem og særligt her til juleposten, men det er al for dyrt, hvis jeg skal sætte 36 kroner på hvert tredje brev. Jeg synes, det er urimeligt, at man udgiver nogle særfrimærker på den måde, så man ikke har råd til at bruge dem.
– Det på 36 kroner er beregnet til Grønland, Færøerne og udlandet, og jeg har ikke nogen brevvenner nogen af stederne, så jeg ser mig ikke i stand til bruge dem, som jeg havde glædet mig til, siger Ingeborg Munch.
Hun har prøvet at ringe til Postnord uden at komme igennem, fortæller hun, og hun har endda sendt et brev med en frankeret svarkuvert til Postnord for at høre, hvorfor hun ikke kan købe frimærkerne enkeltvis.