– Vi har ment, at i og med at det kun drejer sig om nogle få måneder, så er der rigeligt med spiritus- og serveringssteder i Gudhjem, var forklaringen dengang fra formanden for kommunens bevillingsnævn, Benny Schou.
En restauratør, der søger helårsbevilling, får som udgangspunkt en alkoholbevilling, der gælder i to år, oplyser Linda Kofoed Persson. Når bevillingen genbehandles efter to år, og man kan se, at alting har fungeret godt, bliver bevillingen som regel forlænget med otte år.
I forbindelse med lukningen af MiniPenny fortalte Martin Buch Thorborg, at de planlægger at anke Bevillingsnævnets afgørelse.
– Men de nok er gået på sommerferie, og så kigger de på det til september. Så er de seks uger, vi skulle have åbent, væk. Selvfølgelig sender vi en anke på det og klager, men jeg er ikke superoptimistisk, sagde han tidligere på måneden.