Optimistisk entrepenør: Alle husene er solgt inden de er færdige

10 ejerlejligheder, heraf tre dupleks, er solgt i Tejn Havn et halvt år før første del af byggeriet er færdigt. Det er superflot i et stagneret boligmarked, siger bygherre.
14 ejerlejligheder, heraf fem dupleks, er tæt på at stå færdige i Tejn Havn, og 10 lejligheder blev revet væk, mens byggeriet stadig var på projektstadiet. Nu er de første lejligheder udbudt hos EDC Bornholm. Pris: Mellem 2,6 og 5,6 millioner kroner.
Annoncerne har skabt fornyet aktivitet på køberfronten, siger Stig Nørnberg, teknisk direktør i FB Gruppen A/S, som står bag byggeriet.
– Tre af duplekslejlighederne var allerede væk, de blev solgt for 5,9 millioner. I alt har vi solgt 10 boliger på projektstadiet, det er superflot, siger Stig Nørnberg.
Vinduerne er trelags
De nye havnehuse i Tejn er ejerlejligheder med status som fleksboliger. Lejlighederne er enten etplansboliger på omkring 75 kvadratmeter eller dupleksboliger, i form af en stor lejlighed i to etager. I alt udbydes 23 såkaldte liebhaverboliger uden bopælspligt til salg.
Planen var egentlig, at boligerne skulle stå klar til indlytning allerede i slutningen af 2022, men forsinkelser i leverancen af betonelementer har udskudt indflytningen til april 2023.
Forsinkelserne vækker dog ikke bekymring hos bygherren.
– Det er fortsat vores oplevelse, at den unikke beliggenhed og de energivenlige og næsten vedligeholdelsesfrie huse vil tiltrække både beboere, der allerede har en bolig eller relation til Bornholm, og beboere, som ønsker en base for opbygning af en relation til øen, siger Stig Nørnberg, der også er bekendt med den hårde østenvind om vinteren.
– Vinduerne er trelags, siger Stig Nørnberg, der kan fortælle, at minimum en af de ejerlejligheder, der blev lagt på markedet for fire uger siden, er solgt.
Folk ser tiden an
Stig Nørnberg vil ikke afvise, at de nuværende markedsforhold strækker salgsprocessen.
– Energipriserne er steget, renten er steget, bankernes krav til udbetaling og råderum er steget. Du skal lægge 450.000-500.000 af dine egne penge i udbtaling i dag for en bolig til tre millioner. Det er meget, hvis man er ung.
Omvendt vurderer Stig Nørnskov, at købekraften er intakt.
– Det er ikke ligesom finanskrisen, hvor folk ikke havde penge. Pengene er der, siger han.
– Men folk ser tiden an lige nu. Jeg tror, der begynder at ske noget efter jul.
Hans forventning er, at det stagnerede boligmarked vil løsne op i begyndelsen af det nye år.
– Vi forventer, boligerne vil være udsolgt inden de er bygget færdige, siger Stig Nørnberg, der kan garantere, at første etape af byggeriet er indflytningsklar 1. april 2023.
MEST LÆSTE
Øens forsvar er stadig utilstrækkeligt
'Sovjets sande ansigt'

En rujnnpolta
En lille trind, nærmest rund kvinde
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration