Vil man brygge fra grunden, er det også en mulighed, og der er hjælp at hente på internettet, inden man køber malt, humle og gær og går i gang med at kværne, mæske og koge.
På lørdagens ølfestival på Store Torv i Rønne viser Klaus Kristiansen, hvordan man brygger. Han fortæller blandt andet om udstyr, maltsorter, humlesorter, smag og receptopbygning. Det begynder klokken 11.
Håndbryggerne har også smagsprøver med. De spænder lige fra lyse belgiske over de tungere mørke stouts. Og så tilbyder de et bryggerkursus, der begynder 1. september.