Uret tikker, fordi Folketingets partier tidligere på året vedtog en autorisationsordning på asbestområdet, hvis formål er, at færre skal udsættes for det potentielt farlige byggemateriale. Det betyder, at nedrivning af asbest fra 1. januar 2025 kun må udføres af autoriserede virksomheder, og det har fået flere husejere med eternitplader, der kan indeholde asbest, til at rykke hurtigt for at udskifte taget, inden de nye regler træder i kraft i frygt for, at prisen vil stige markant efter nytår.
– Det er ikke, fordi reglerne ændrer sig så forfærdelig meget, men dem der piller ved pladerne, inden der lægges nyt på, skal have en eller form for specialuddannelse. Og det gør jo bare, at der i starten er færre, der kan lave det, og så er det også meget nærliggende at tænke, at prisen også vil stige, fortæller Theis Møllenberg, der kan bekræfte, at rigtig mange private husejere har fået travlt. Faktisk så travlt, at den største leverandør af eternittagplader i Danmark, Swisspearl, er "fuldstændig lagt ned som aldrig før".
– Vi er leverandør til 300 tømmerhandler, hvor hylderne lige nu er tomme. Vi er tæt på at have 50 procent højere efterspørgsel, end vi plejer, har salgschef hos Swisspearl Henrik Gaardsøe tidligere sagt til TV 2/Østjylland.
Løbet tør