Asbestplader koster lodsejer over 200.000 kroner at komme af med: 'Det er helt forrykt'

Bortskaffelse af asbestholdige tagplader kan blive en dyr omgang. I et af de mere ekstreme tilfælde kan det koste en privat lodsejer over 200.000 kroner i ren afgift. Det er for dyrt, og reglerne er for besværlige, mener René Danielsson, der frygter, at nogle i stedet vil finde alternative løsninger, når de skal af med asbestpladerne.

Potentielle miljøkatastrofer på Bornholm.

Sådan skriver René Danielsson (DF) i et facebookopslag, efter han havde været med som bisidder ved et møde mellem en privat lodsejer, Bofa og regionskommunens miljøafdeling. Omdrejningspunktet for mødet var privates bortskaffelse af asbestholdige tagplader; et emne der særligt er dukket op til overfladen, siden Folketingets partier tidligere på året vedtog en autorisationsordning på asbestområdet, hvis formål er, at færre skal udsættes for det potentielt farlige byggemateriale.

Det betyder, at nedrivning af asbest fra 1. januar 2025 kun må udføres af autoriserede virksomheder, og det har fået flere husejere med asbestplader til at rykke hurtigt for at udskifte taget, inden de nye regler træder i kraft i frygt for, at prisen vil stige markant efter nytår.

– Det er dyrt nok at få skiftet tag i forvejen, så hvis folk kan spare, hvad ved jeg, 90-100.000 ved at få det gjort inden, så er der nok mange, der overvejer det, siger René Danielsson.

Det har været forbudt at benytte sig af asbest i byggebranchen siden 1986, men på landsplan er flere end 100.000 huse i dag beklædt med asbestholdigt eternittag. Et forsigtigt gæt fra Danielsson er, at der på Bornholm er 500-1.000 husstande, der står med asbestplader på deres hus.

– Jeg er da også blevet kontaktet af en god håndfuld borgere det sidste halve år, som har rigtig svært ved at komme af med de her asbestplader.

Helt forrykt

En af dem, som har kontaktet René Danielsson, er Christina Kofod Krönlein, der også er den føromtalte private lodsejer, som havde møde med kommunens miljøafdeling og Bofa; med Danielsson som bisidder.

Hun ejer den nedlagte minkfarm i Stenseby og står i den forbindelse med over 6.000 asbestholdige tagplader, der nu skal bortskaffes. Og det bliver mildt sagt en dyr fornøjelse.

– Jeg skal som privatperson lægge 217.500 kroner i ren afgift til Bofa, og så kommer der kørsel og indpakning oveni. Det er jo helt forrykt, fortæller Christina Kofod Krönlein og fortsætter:

– Reglerne er jo ikke skruet sammen til, at privatpersoner skal betale, da vi jo betaler et årligt gebyr for at kunne anvende vores genbrugsplads. Det kan godt være, at jeg har ekstraordinært mange, fordi jeg gerne vil rydde op, men der er altså også mange andre mennesker, som har over 1.000 plader på deres private hus.

Reglerne for at bortskaffe eternitplader, om de indeholder asbest eller ej, er noget anderledes end andet affald grundet risikoen ved behandling af asbestholdige materialer. Bofa har besluttet, at det kun kan afleveres på genbrugspladsen i Rønne, hvor det anbringes i et særskilt deponi.

Fra 1. januar 2024 vedtog Bofa et nyt regelsæt, der foreskriver, at man kan aflevere to-tre plader om dagen eller op til 50 kilo om dagen. Vil man aflevere mere end det, skal det over Bofas vægt i nogle godkendte big bags, og så er det mod betaling. Taksten er dags dato, at det koster 1.450 kroner plus moms per ton eternitplader, man afleverer. Hertil kommer, at man skal sørge for indkøb af big bags og rekvirere en vognmand, der kan fragte pladerne til genbrugspladsen.

Restriktive regler

Christina Kofod Krönleins grund ligger i Stenseby, og det er ikke særlig hensigtsmæssigt eller brugervenligt, når hun kun har mulighed for at aflevere pladerne i Rønne, mener hun.

– Det er lidt vildt, at man skal køre 56 kilometer for at komme af med to-tre plader. Det er ikke særlig miljøvenligt.

Kan du forstå, hvis nogen vil sige, at når man som privatperson, om det så er i stor eller mindre mængde, vælger at udskifte sit tag, så må man også acceptere, at der er en udgift forbundet med det?

– Det kan jeg sagtens forstå. Jeg er bare havnet mellem to stole, fordi jeg gik faktisk allerede i gang med den her proces, før Bofa lavede reglerne om. Men vi betaler en lovpligtig afgift til Bofa, uanset om vi bruger Bofa eller ej, og jeg anfægter den her idé om, at nu skal man betale, fordi det er noget, der er besværligt.

– Så længe vi betaler en fast årlig afgift som privatperson til Bofa, så må Bofa også håndtere vores affald. Jeg har heller ikke kunnet finde nogen andre steder i landet, der er lige så restriktive som Bofa i forhold til, hvor få plader, man kan aflevere om dagen. Det er ikke et lovkrav, at det skal være så restriktivt nu, siger Christina Kofod Krönlein og uddyber:

– Forholdene er, som de er lige nu, fordi Bofa ikke skruer på det. Det er Bofa selv, der har indført det og sat det til to-tre plader per dag. Det er ikke en politisk beslutning. Bofa står derfor også med kortene på hånden til at kunne ændre det fra i morgen, så vi må komme med eksempelvis 20 plader per gang.

Privatfoto

Bekymret for alternative løsninger

René Danielsson er enig i, at reglerne, som de er nu, er for besværlige.

– Jeg har ikke kunnet finde et fortilfælde, hvor man skal aflevere på samme måde som på Bornholm, Man kan godt få det indtryk, at Bofa har gjort det nærmest umuligt for almindelige mennesker at få afleveret de her plader, siger politikeren, der er bekymret for, om det kan få nogle til at tænke i alternative løsninger.

– Hvis du kun må aflevere x antal, og det besværliggør din udskiftning, og du i øvrigt så skal betale en masse mere... Hvis du så har en tilpas stor grund, hvor du kan lave dit eget deponi; er der så nogen, der vil være tilskyndet til at lave sådan en løsning eller andre ikke hensigtsmæssige løsninger for miljøet, siger René Danielsson og tilføjer, at han allerede er blevet kontaktet af folk, der mener, det er for besværligt at komme af med de asbestholdige plader.

René Danielsson gik fra mødet med en følelse af, at kommunens miljøafdeling erkendte, at det kan blive et problem, mens han tolkede, at Bofa ville lave et sagsoplæg, der kan ende på politikernes bord.

– Og så skal de jo komme med forslag til, hvordan udfordringen skal løses i forhold til, hvordan den økonomiske byrde skal være. Lad os bare sige, at det kostede 50 kroner mere per borger om året, og her snakker jeg kun som privatperson, jeg ville hellere kunne leve med, at taksten blev hævet med en 50’er om året, hvis det handlede om, at vi kan få bortskaffet vores asbestplader på en hensigtsmæssig måde.

– Her synes jeg faktisk, at der er en samfundsmæssig god årsag til, at vi måske skal justere takten med en 50'er for eksempel, hvis vi kan sørge for, at vi ikke efterlader en masse lort til vores kommende generationer ude i naturen, lyder det fra René Danielsson.

Forureneren betaler

Hvorvidt Bofa skulle være på vej med et sagsoplæg, hvor det økonomiske aspekt kan komme i spil, kan Bofa-direktør Jens Hjul-Nielsen ikke udtale sig om.

Han medgiver dog, at nogle af reglerne måske er lidt besværlige, når det kommer til emballage og den slags, men det er altså en nødvendighed, lyder det.

– Hvis man nogensinde har mødt en person med asbestose, og det har jeg, så begynder man ikke at sætte spørgsmålstegn ved det, for så ved man godt, hvor farligt det materiale er. Og så kan man selvfølgelig spørge, om det for dyrt. Men det er jo sådan, at vi ikke må tage mere for noget som helst, end de udgifter der er forbundet med det. Så det vil jo altid være kostægte.

Kan I være nervøse for, at der er nogen, der synes, det er for dyrt eller besværligt, og derfor finder man på alternative løsninger?

– Det kan jeg nærmest ikke have nogen holdning til. Man plejer jo ikke at lave lovgivningen om, fordi der er folk, der bryder loven, så det kan jeg ikke have nogen holdning til, siger Jens Hjul-Nielsen og understreger, at ændringerne hurtigt bliver et politisk spørgsmål.

– Mit indtryk er, at der hidtil har været et politisk ønske om, at man skal efterleve princippet om, at forureneren betaler, siger Jens Hjul-Nielsen, der heller ikke mener, at reglerne på Bornholm adskiller sig mærkbart for resten af landet.

Hvordan har I lavet vurderingen i forhold til den frimængde (de to-tre plader eller op til 50 kilo red.), som I modtager?

– Det er ud fra en betragtning om, at vi ikke har personale til at hjælpe med at læsse, og vi har heller ikke særlig stor kapacitet i de sække, man modtager det i. Så hvis vi skal sikre, at vores medarbejdere ikke bliver involveret i læsning, og at der er kapacitet, som dagen løber, så er 50 kilo det, vi er kommet frem til.

Kigger man på andre ø-kommuner som Samsø, Lolland og Langeland, er frimængden dog sat noget højere. På Samsø er det tilladt at aflevere op til 10 asbestplader per dag, mens det både på Lolland og Langeland er muligt at aflevere op til 15 per gang; altså ikke kun per dag.

I det lys virker frimængden på Bornholm vel ret lav med kun to-tre plader per dag, eller hvordan?

– Jeg kan ikke i hovedet svare på, hvilke andre kommuner vi har undersøgt. Jeg tror ikke, ø-status har været relevant i den sammenhæng, forklarer Jens Hjul-Nielsen.

Så du holder fast i vurderingen om, at Bornholm ikke ligger forholdsmæssigt lavt på det område?

– Jeg mener, vi ligger på et passende niveau, der finder en balance mellem miljø og arbejdsmiljøkrav, personalebemandingen på vores pladser og ”forureneren betaler”-princip.

FAKTA OM ASBEST

• Asbest er et naturligt forekommende mineral, som tidligere var meget anvendt i især byggematerialer og til isolering. Asbeststøv er sundhedsskadeligt og årsag til kræft i blandt andet lunger og strube.

• Selvom asbest ikke er lovligt at anvende i dag, findes det stadig i store mængder i de danske husstande. Er din bolig bygget før 1990, kan der gemme sig asbest på badeværelset, i bløde loftsplader og i tagpladerne. Indendørs asbestarbejde skal både i dag og fra 1. januar 2025 udføres af en håndværker, der er uddannet i at fjerne asbest.

• Asbesten er ikke farlig, så længe den er indkapslet. Men begynder du at renovere dit hus, er der stor sandsynlighed for at asbesten bliver frigivet. Der skal kun indåndes en smule asbeststøv for på sigt at skade organerne. Har man været udsat for asbest, bliver man ofte først ramt af kræft 30 år senere.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse og Arbejdstilsynet