En realisering af planen kræver, at køkkenet bliver lavet lidt om, så det bliver mere velegnet til cafédrift, receptionen skal flyttes lidt, og der skal laves nogle forbedringer.
– Vi havde faktisk tænkt, at vi godt kunne tænke os at holde lidt åbent i december, men der er lige lidt flere ting, der skal gå op i forhold til, at vi skal have renoveret lidt og fundet ud af, præcis hvad vi kunne tænke os at have dernede, siger Nicoline Valentine Schow.
De bestræber sig stadig på at nå det til december i år, men tør ikke lægge sig fast på det, fordi der er mange ting, der skal ordnes.
– Hvis vi kan, vil vi rigtig gerne holde åbent i weekendener i hvert fald, så folk kan komme ned og få en snak. Der er god udsigt, så der er god mulighed for at sidde indenfor og få lidt gløgg og æbleskiver eller sådan noget, der appellerer lidt til årstiden, fortæller hun.