Nu vil Pava erobre rundkørslen

Nu vil Pava erobre rundkørslen
’De 3 slemme drenge’ rummer alt det, Pava har inde i sig. Nu drømmer han om at skænke dem til det bornholmske folk.
KOMMENTAR | DEBAT | Mandag 29. januar 2024 • 05:30
Af:
Poul Pava
KOMMENTAR | DEBAT | Mandag 29. januar 2024 • 05:30

Poul Pava har nye drømme for sine 60 år. De tre slemme drenge skal sættes fri i gyllekunstværket.

Goddag Pava. Du hang lige lidt lang tid i røret, men godt du blev. Jeg frygtede, du havde sagt op min ven.

– Hør efter Kristoffer: Der kom så mange tilkendegivelser fra læsere på, at de ville blive kede af det, hvis jeg stopper på Tidende. Mange hundrede har skrevet til mig privat og bedt mig fortsætte. Derfor vil jeg ikke svigte dem. Ja.

Det er nu ikke mange faste læsere, du har her, som du får det til at lyde. Det kan vi måle Pava. Du har cirka 200 til 400 abonnenter hver uge på nettet. Så dine egne tal tvivler jeg lidt på. Men vi er også en avis for de få, og dem holder vi sandelig på. Men du er nok ikke oppe i nærheden af de tal, du selv slynger ud.

– Nå kun 200 til 400 stykker i alt. Det var ikke så mange. Men det er også derfor, jeg ikke siger op. Det er de få, jeg altid bedst har kunnet lide, ja. Derfor bliver jeg for dem. Yes.

Hvad kan vi gøre for dig i dag, hvis du ikke ender med at sige op som sidst?

– Det er fordi, at det navneskift med mit navn, som jeg foreslog sidste uge, skulle erstatte Borgmester Nielsens Vej, når jeg bliver 60 år. Ja, den idé har jeg opgivet. Folk vil ikke have det. Forleden fik jeg skældud oppe ved pølsevognen på Store Torv over det forslag, mens jeg åd en fransk. Men jeg har en ny bedre idé chef.

Det lyder spændende.

– Jamen den kostald, de har placeret ude i den rundkørsel, den har jeg lavet nogle skulpturer til. Jeg kalder dem ’De 3 slemme drenge’. Dem vil jeg sætte ind i stalden, så de kan arbejde derinde og stå og kigge ud på folk, der kører rundt om den.

Okay. Den skal du vel tage med Kunst- og kulturhistorierådet, der har besluttet projektet, og Esben Klemann, der har lavet den??

– Nej, vi skal ej Kristoffer. Vi laver en afstemning om det her i Tidende, og så bestemmer flertallet her på øen, og så må de bøje nakken dem, der har besluttet det første makværk. Meningen er så, at jeg vil jeg sætte dem ind, når jeg fylder 60 år om tre år den 10. februar, som en gave til alle, der kører rundt om den.

Det tror jeg ikke, vi skal være med til her på Tidende. Men du skal nok foreslå ideen til både kommunen og kunstrådet. Der er nok ikke en smutvej her i avisen.

– Nej. Men kan jeg sende det hele ind, så kan du lige se, hvor flot det så bliver måske?

Ja tak. Gør du det. Hvorfor er titlen ’De 3 slemme drenge’?

– Det er de 3 slemme drenge, jeg har inde i mig selv. Folk, der kører rundt om kostalden, kan smide deres slemme tanker derind, og så råber de dem ud igen. Det, synes jeg selv, er genialt.

Det lyder anderledes i hvert fald. Hmm.

– Den er grim og endnu grimmere nu med de ting, man har flyttet ind i den. Før var det et mindre makværk - nu er det så bare et større makværk.

Send det ind, så kigger jeg på det. Det er dejligt at tale med dig igen. Du opfører dig helt eksemplarisk. Det er da skønt Pava.

– Nå, synes du virkelig det? Tak. Så sender jeg det hele. Så kan alle bornholmere også lige se det i klummen. Det var for sjov, jeg sagde op i sidste uge. Det var en tidlig aprilsnar for fanden chef. Haha, har du ingen forstand på tidlig humor og aprilsnar?

Send det hele ind Pava, så kigger jeg på det. Hav en storartet dag.

– Du er en guttermand Kristoffer. Ikke så meget pis med dig.

Ja ja. Pava jeg løber igen. Farvel.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT