Efter bare tre uger med den nye butik, føler hun sig rigtig godt modtaget i byen.
– Det er simpelthen gået så godt, og jeg har fundet ud af, at i den her butik kommer der kun søde mennesker, siger hun.
Det er mest lokale, hun har haft besøg af de tre sommeruger, for butikken i Havnegade ligger ikke lige på et strøg, hvor der kommer turister forbi. Men de lokale har været gode til at støtte op om butikken, lyder det fra en tilfreds Sofie Nielsen.
– Det er ret fedt, at de lokale kommer ind og kigger først, og så får de et overblik over, hvad jeg sælger, og så kommer de tilbage igen og køber det, de mangler.
Selv har hun lært rigtig meget i de tre uger, butikken har haft åbent, og hun har allerede nu bestilt lige så mange varer hjem, som hun gjorde inden åbningen, fortæller hun.